August måneds gode råd

1.8.2017 | Stress af efter ferien

Det kan være hårdt at komme retur på arbejde efter en lang og afslappende ferie, og mange frygter store bunker på skrivebordet og uoverskueligt mange e-mails i indbakken.

 

Vi håber, at du har kunnet finde ud af at lade arbejde være arbejde og fokusere på at slappe af på din ferie. Her giver CRECEA dig fem gode råd til at undgå stress, når du vender tilbage til alle de opgaver, der skal løses, møder der skal planlægges og afholdes, og målsætninger der skal opnås.

 

1 Den bløde start

Der er rigtig mange stresseksperter, der anbefaler, at du starter blødt op efter din ferie. Det er ikke uden grund. Der er forskningsmæssigt bevis for, at din krop og dit hoved omstiller sig til en anden ”gearing” efter ferien. Det er dog ikke nemt, når alle bunkerne og måske også medarbejdere og ledere skriger til dig ”løs mig!” For at kunne skabe den bløde start for dig, skal du efter ferien sætte et tempo, som er under dit normale optimale præstationsniveau. Du kan selv mærke hvor det er, men det kræver at du sætter tempoet så langt ned, at du kan mærke at du ”underpræsterer”. Start med det fra dag et og øg så dig selv langsomt i niveau. Efter den første uge skulle du nu være nået så langt op i niveau, at du kun i korte perioder kan mærke, at du arbejder langsommere i niveau. Oprethold så dette niveau resten af året, da det er dit reelle optimale niveau.

 

2 ”What have I done” lister

Mange vil anbefale ”to do” lister for at få styr på tingene. I stedet anbefaler vi, at du sætter dig ned en halv time, før du skal hjem og laver en ”what have I done” liste, en liste over alle de opgaver du fik nået i løbet af dagen. Dette skal ses som mere motiverende, da mange af de opgaver, folk arbejder med i dag, er for komplekse til at stå på en ”to do” liste.

 

3 Lad være med at arbejde over

Det kan nemlig være meget fristende at arbejde over de første dage efter ferien for at indhente det forsømte - specielt hvis man skal arbejde i et lavere tempo end normalt. Det  er i følge mange eksperter en dårlig ide, fordi du så lynhurtigt kommer ind i rytme, hvor dit arbejde bliver prioriteret over dit privatliv. Det giver typisk dårlig samvittighed, da det ikke er afstemt med familien, og dette er en af de største stressfaktorer vi har. Dette leder op til råd nr. 4.

 

4 Tag familien med i prioriteringen

Ved din familie, hvor meget du har tænkt dig at arbejde det næste halve år? Ved du det selv? Afstem med din familie, hvor meget du faktisk har tænkt sig at lægge af tid på jobbet. Kan du holde 37 timer, eller regner du med at skulle bruge overtid? Det kan være rigtig godt at have stemt af med familien i forhold til det næste halve år. Husk familien har lige haft dig hos dem i typisk to-fire uger i streg, og nu forlader du dem igen for arbejdet. Sæt dem ind i, hvor meget de skal regne med at undvære dig. Måske kan dette også hjælpe på din prioritering.

 

5 Hvis alt andet fejler, brug dine 100 %

Hvis ovenstående ikke fungerer for dig, så tag dette råd: Find selv ud af, hvordan du vil bruge din tid det næste halve år. Husk, at du har kun 100 % af din energi/tid at give af. Hvor meget skal henholdsvis din familie, arbejdet, venner og anden fritid have? Det vigtigste er at bremse dig selv, inden du går ud og laver det samme, som du altid har gjort. Hvad skal dine prioriteringer være? Lev efter dem og forhold dig til, at så er det godt nok, da du ikke kan give mere end 100 % af dig selv.

 

Få også her CRECEAs gode råd til, hvordan du hjælper en kollega med stress.

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Hvordan er dit sommer autosvar?

1.7.2017 | Hold ferie uden stress

"Jeg er på ferie til 8. august med begrænset adgang til mail og mobil"

 

Hvad er der i vejen med det autosvar? Se svaret nederst (hvis du ikke allerede har gættet det).

 

Læser du din arbejdsmail i ferien?

 

Hvis ja, så spørg dig selv, om der er et reelt behov for at tjekke mailen – har din arbejdsplads fx bedt dig om det? Eller handler det udelukkende om dårlige vaner?

 

Hvis det bare er en fortsættelse af en vane med altid at ”være på”, så benyt lejligheden til at koble helt af. Det er jo det, ferien er til for.
Hver gang du tjekker din mail, afbryder du din ferie. Så hvis det virkeligt er nødvendigt at ”tjekke ind”, så lav en aftale med dig selv og din arbejdsgiver om et afgrænset tidsrum.

 

En stresset hjerne kan ikke vurdere, om en opgave er vigtig – lige nu
Hvis man føler sig stresset, inden man går på ferie og i ferien hele tiden går og tjekker sin telefon for at se efter mails og beskeder, så kan det være virkelig problematisk. I den situation genaktiverer man den stress, man havde inden ferien, og man får således ikke muligheden for at slappe af. Desuden kan det forværres af, at en stresset persons hjerne har sværere ved at vurdere, om en opgave er en, man behøver at handle på nu, eller om den kan vente til senere. En stresset hjerne vil ofte vurdere alt som vigtigt, og derfor begynder man at svare på mails og løse opgaver, som reelt kan vente. Dermed er der en risiko for, at man bliver endnu mere stresset – mens man faktisk er på ferie.

 

CRECEAs gode råd
Derfor vil et godt råd fra CRECEAs erhvervspsykolog Daniel Mærsk være:
• slå mailopdateringerne fra på din telefon og pc, så du slet ikke modtager mails - så længe alene muligheden er der, vil hjernen være optaget af muligheden
• gem din arbejdstelefon væk, så du slet ikke kan se den.

Rigtig god ferie 

 

P.S. Autosvaret bør naturligvis lyde: ”Jeg er på ferie frem til 8. august UDEN adgang til min mail og mobil”… eller endnu bedre:

Jeg er på ferie frem til 8. august. God sommer”.

Mere information

Daniel Mærsk

Arbejds- og organisationspsykolog, aut.

CRECEA Krisekorps - kan skabe tryghed på arbejdspladsen

6.6.2017Danske Bedemænd

CRECEA Krisekorps kan komme i brug, hvis man fx oplever tegn på stress eller anden belastning og har brug for et samtaleforløb, eller i tilfælde af akutte traumatiske hændelser som røveri, ulykker eller dødsfald og har brug for krisehjælp.

 

Det helt særlige ved CRECEA Krisekorps er, at man udelukkende betaler, når man bruger krisekorpset. Vi kalder det pay per use. Man betaler altså ikke et gebyr bare for at have aftalen. For Preben Staun, adm. direktør i CRECEA er netop den betalingsmodel afgørende: ”jeg synes, det er meget rimeligt, at man kun betaler, når man har brug for krisekorpset, og derfor håber jeg, at mange virksomheder vil tage ordningen til sig og have den som en ekstra sikkerhed”.
 
En af de virksomheder, som allerede bruger CRECEA Krisekorps er brancheforeningen Danske Bedemænd. Knud Larsen, formand i foreningen, fortæller, at for Danske Bedemænd er CRECEA Krisekorps en bagvedliggende sikkerhed for et system, der 24/7 kan bakke op i de mest ekstreme situationer. Knud Larsen uddyber: ”I 99 % af alle de situationer vi står i, kan vi selv løse udfordringerne, men i 1 % af tilfældene står vi i en situation, der er så særlig, at ingen ved, hvad de skal gøre, og i den situation skal vores medlemmer have et sikkerhedsnet. I rollen som bedemand må man aldrig skulle sige til en familie, at lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Derfor har vi sikkerhedsnettet”.

 

Læs mere om CRECEA Krisekorps her.

Mere information

Julie Søgaard Skovsgaard

Arbejds- og organisationspsykolog

Terminalen med de gemte ildsjæle

31.5.2017Ergonomi i Lantmännen

Et påbud fra Arbejdstilsynet, en følelse af at det var vildt urimeligt, masser af bekymringer og en tarzan-kultur hvor man sagtens kunne bære et par ekstra kasser for at spare tid blev i samarbejde med CRECEA forandret til en arbejdsplads, hvor man passer på hinanden, og hvor det er helt naturligt at sige ”tag bare en kasse mindre – jeg vil også gerne se dig i morgen”.

 

På Lantmännens terminal i Vejle pakker de hver nat brød i kasser på paller, som inden morgenstunden sendes ud til alle os glade brødspisere, der køber brødet i Danmarks dagligvarebutikker.


Håndteringen af brød kan betyde rigtig mange løft, hvilket også var tilfældet på terminalen i Vejle, og det udløste et påbud fra Arbejdstilsynet.


For at imødekomme påbuddet var der to veje at gå: enten en fuldautomatisering af hele lageret, hvilket ville betyde, at rigtig mange mennesker med meget lidt uddannelse stod uden arbejde eller et målrettet arbejde med at minimere de ergonomiske belastninger.


På terminalen i Vejle valgte man den sidste løsning, og dermed igangsatte man en proces, hvor arbejdsmiljøkonsulent ved CRECEA Jan Rasmussen har været med til at indtænke alle arbejdsgange i løsningen.

 

Hvor svært kan det være
Selvom barren for målet blev sat højt, havde man en meget praktisk, jordnær tilgang til løsningen ud fra mantraet ”hvor svært kan det være”. Der var ikke behov for forkromede løsninger, hvis bare arbejdsmiljøet flyttede sig i den rigtige retning.  Og det gjorde det. Faktisk siger Jan Rasmussen ”det her projekt rykker bare helt vildt. Her arbejder jeg med topengagerede medarbejdere, som kaster sig ud i alle slags opgaver med det formål at passe på sig selv og kollegaerne. Det her er virkelig ildsjæle”.


Blandt de ca. 100 medarbejdere uddannede man 9 til løfteambassadører, og de blev nøje udvalgt, så mulige modstandere mod projektet blev gjort til medspillere. Og det lykkedes. De største modstandere, som ikke brød sig om forandringerne er ifølge Morten Holst, terminalchef i Vejle, i dag de største medspillere.


Derudover følger alle nye medarbejderne en løfteambassadør de 3 første arbejdsdage, hvor de får instruktion i arbejds- og løfteteknik.


Budskab på bare 30 sekunder
Jan Rasmussen fortæller, at den allervigtigste læring på uddannelsen faktisk ikke var den ergonomiske viden, men derimod en øvelse i, hvordan løfteambassadørerne skal formidle den konkrete viden til deres kolleger. 3 gange om ugen har løfteambassadørerne 5 minutter, hvor de stiller sig op på ”brødkassen” og kommer med et budskab om ergonomi. Resten af deres instruktioner må aldrig tage mere end 30 sekunder. Og dét har de øvet sig i!


Budskab i billeder
Desuden har de øvet sig i at kommunikere i billeder og ikke i skrift. En af løfteambassadørerne viste sig at være særdeles kreativ, hvilket var en side af ham, man slet ikke kendte, og heller aldrig havde efterspurgt. Hver uge tager han sammen med kollegerne nye billeder af sig selv eller kollegerne, som de bruger til sjove skilte og historier med små fif og ideer til god arbejdsteknik, som de hænger op overalt. 

 

Meget mere end en lakering
Ergonomiprojektet har gjort, at hele kulturen på terminalen har ændret sig. I dag har de en fælles ånd med fælles mål, som de arbejder sammen om. Samuel, som er en af løfteambassadørerne siger:

projektet er blevet bredt forankret på hele arbejdspladsen. Det betyder, at ansvaret ikke kun hviler på os løfteambassadører, men at alle er involverede og har et ansvar. Det er blevet en kultur og ikke bare en overflade eller nogle enkeltes projekt. Ingen er bedre end andre, og alle kommer med ideer og har indflydelse”.


Og Morten supplerer: 
der er kommet så mange positive sideeffekter af det påbud, så vi i dag er stillet meget bedre. Og vi kunne ikke have gjort det uden Jan. Han har været der hele tiden, og har givet os nye input, som vi skulle øve os på. Han har motiveret ambassadørerne, han har lært dem at være vejledere og aldrig politibetjente. Han har fået gutterne til at blomstre og fået dem til at føle, at de har en værdi. De er bare så gode, og jeg er så stolt af hele afdelingen. Det er sådan her vi arbejder, for ellers har vi ingen berettigelse”.


Også andre terminaler er begyndt at lægge mærke til, at noget er ændret og fungerer i Vejle, så nu er planen, at løfteambassadørerne skal være med til at implementere ordningen andre steder også.  
 
Fakta om Lantmännen terminalen:
• Godt 100 medarbejdere
• Fabrikkerne sender brødet til terminalen
• På terminalen pakkes brød i kasser på paller og sendes ud i Danmarks dagligvarebutikker
• Et arbejde i højt tempo med mange løft

Mere information

Jan Rasmussen

Arbejdsmiljøkonsulent

Ved du, om du har styr på virksomhedens kemi?

18.5.2017Få svar med 8 spørgsmål i tjeklisten

 

Den 1. juni træder den fulde CLP-forordning i kraft, og det betyder, at der er nogle forandringer i mærkningen af faresymbolerne.

 

 

I CRECEA ved vi, at det kan give tvivl om, hvor vidt man har helt styr på virksomhedens kemi. Derfor har vi udarbejdet en lille, kort tjekliste, så du kan teste dig selv.

 

Hvert spørgsmål skal du blot besvare med et ja eller nej.

 

Spørgsmål

1. Har du en oversigt over alle de kemikalier, der findes på virksomheden?
(Kemikalier dækker bredt og er ikke kun de kemikalier, der bruges i en produktion eller på et værksted, det er også spraydåsen med olie og rengøringsmidlerne i skabet).

 

2. Har du ryddet op i kemikalierne, så I kun har dem, I faktisk bruger?

 

3. Har du sikret dig, at alle kemikalier er mærket med den nye faremærkning?

 

4. Har du sikret dig, at alle sikkerhedsdatablade har den nye faremærkning, så sikkerhedsdatablad og kemikalieetiketten på emballagen stemmer overens?

 

5. Har du undersøgt, om ændringer i den nye faremærkning kræver justering af jeres sikkerhedsforskrifter, som er beskrevet i arbejdspladsbrugsanvisningerne?

 

6. Har du sikret dig, at alle produkterne har en arbejdspladsbrugsanvisning?

 

7. Er du opmærksom på tilfælde af særlige regler som fx epoxy, styren, bly og ved asbest og PCB?


8. Er du opmærksom på biologiske agenser og stoffer med mistanke om kræftfremkaldende effekt?

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Fra strategi til praktik - med nudging

Nudging er en sjov og anderledes tilgang, som kan bruges til at påvirke folks adfærd, så vi får dem til at gøre, som vi ønsker.
Tilgangen tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor de fleste af os handler, selvom vi bør vide, at det er forkert. I stedet for at kalde den adfærd for dum eller tilfældig, prøver vi gennem nudging at forstå den bedre.

 

Nudging er et godt redskab i alle situationer, hvor der er behov for at ændre egen eller andres adfærd.


På CRECEAs konference ”Før din arbejdsmiljøstrategi ud i livet”, som afholdes i juni måned, vil CRECEAs arbejds- og organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard komme med konkrete ideer til, hvordan metoden nudging kan være et værktøj til at hjælpe den gode strategi til at blive til konkret handling.


Læs mere om konferencen her, hvor du også booker din plads.

 

Sådan kan du bruge nudging

Her er nogle gode forslag til, hvad du kan tænke over og handle på, hvis du selv eller dine medarbejdere glemmer at bruge høreværn eller at bruge hæve/sænke skrivebordet:

 

Høreværn
Hænger de i nærheden af, hvor de skal bruges?
Overvej, om de skal hænge på den støjende maskine eller på vej hen til arbejdsstationen.

 

Er de til at finde? Er de blevet lagt på plads?
Sørg for, at de hænger/ligger i øjenhøjde, og at pladsen er tydeligt markeret med et skilt og tydelig farve. 

 

Er de til at få øje på?
Vælg høreværn, som har en stærk farve, som er nem at få øje på.

 

Vælger nogen høreværnet fra, fordi de ikke bryder sig om at have dem på?
Sørg for, at der er høreværn i forskellige størrelser og former, så der er noget at vælge ud fra.
Vælg også høreværn med mulighed for at høre musik eller radio.
 
Hæve/sænkebord 
Hvorfor bruger jeg ikke hæve sænke skrivebordet mere, men sidder ned hele dagen?

 

Glemmer du det simpelthen bare?

 

Her er et par tricks:
• Kør skrivebordet op om eftermiddagen, inden du forlader arbejdspladsen, så du begynder dagen med at stå op. Sæt en post-it fast på døren, til at minde dig om at få dit skrivebord hævet.
• Læg din telefon tæt på knappen, som du regulerer bordet op og ned med, så du bliver mindet om at køre bordet op, når den ringer. Hvis ikke det lykkes, så prøv at lægge telefonen på gulvet i stedet.
• Læg en påmindelse ind i din kalender, som to gange om dagen minder dig om at køre bordet op eller ned. 
• Som en lille gimmick kan du aftale med nogle kolleger, at I har frit slag til at køre hinandens borde op og ned, når I ikke er på jeres plads.

Mere information

Tine Ravn Holmegaard

Arbejds- og organisationspsykolog, aut.

Alle artikler

Se alle

August måneds gode råd

1.8.2017 | Stress af efter ferien

Hvordan er dit sommer autosvar?

1.7.2017 | Hold ferie uden stress

Terminalen med de gemte ildsjæle

31.5.2017 | Ergonomi i Lantmännen

Ved du, om du har styr på virksomhedens kemi?

18.5.2017 | Få svar med 8 spørgsmål i tjeklisten

Roskilde Kommune

1.5.2017 | Forflytninger udover det sædvanlige

Test din viden om kemi

17.3.2017 | 10 spørgsmål der afslører, om du har styr på de grundlæggende arbejdsmiljøregler for kemi

Bo & Aktivitet Aabenrå

9.2.2017 | Når krop og sprog hænger sammen

24. december

24.12.2016 | Ulykker i hjemmet

23. december

23.12.2016 | Kan juleferien få stress til at forsvinde?

22. december

22.12.2016 | Nudging

21. december

21.12.2016 | Hvordan vælger jeg den rigtige handske?

20. december

20.12.2016 | Sikkerhedskultur

19. december

19.12.2016 | Gode råd til arbejdsmiljørepræsentanten

18. december

18.12.2016 | Julegodter – og måske en ekstra løbetur

17. december

17.12.2016 | Du kan selv være med til at minimere støj

16. december

16.12.2016 | Ét godt råd om konflikter

15. december

15.12.2016 | Elastikøvelser og udstrækning

14. december

14.12.2016 | Brug af testværktøjer

13. december

13.12.2016 | Stress er en kompleks udfordring

12. december

12.12.2016 | Gode råd til en lang julerejse

11. december

11.12.2016 | Generende støj der kommer udefra

10. december

10.12.2016 | Juleergonomi

9. december

9.12.2016 | Rigtig god julefrokost

8. december

8.12.2016 | Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

7. december

7.12.2016 | Julemotion

6. december

6.12.2016 | Har du styr på den nye faremærkning af kemikalier?

5. december

5.12.2016 | Sådan kan støj på storrumskontoret forebygges

4. december

4.12.2016 | Hjælp en kollega godt tilbage på arbejde

3. december

3.12.2016 | Få teamet til at præstere

2. december

2.12.2016 | En ergonomisk drillenisse

1. december

1.12.2016 | Sådan sikrer du julestemningen – og indeklimaet

Maribo Seed International ApS

30.11.2016 | Ergonomiske forbedringer på stedet

Ledercoaching

15.8.2016 | At have en sparringspartner er en uvurderlig hjælp

Inspiration hiver udfordringer ud i lyset

11.5.2016 | Med en skræddersyet arbejdsmiljøuddannelse

Forskere slår alarm

2.5.2016 | De bekymrer sig for kvaliteten af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø på de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser

Sluk for konflikten

1.5.2016 | 

Planlæg dit møde

1.4.2016 | - Og kom godt fra start

Skimmelsvamp

1.3.2016 | Er der sammenhæng mellem tidlig død og skimmelsvamp?

Balancen mellem stive rammer og pladdersnak

24.2.2016 | Erfaringer med profilværktøjet Diversity Icebraker

Personlige samtaler gav APVen liv

11.2.2016 | Læs om erfaringerne ved Poul Pedersen A/S

Din rolle som AMR

1.2.2016 | Hvad er min rolle som arbejdsmiljørepræsentant i trivselsspørgsmål?

Arbejdsmiljø i ny- og ombygninger

1.11.2015 | Tænk arbejdsmiljø ind i projektstadiet

Forbered sundheden

1.10.2015 | Få tjeklisten til den gode forberedelse

Mindre belastning men mere aktivitet

1.9.2015 | Mindre belastning i arbejdsmiljøet stiller krav om højere aktivitetsniveau

Sov til du føler dig udhvilet

20.8.2015 | Det er ikke spild af tid at sove, læs her hvorfor.

Tjekker du mails i ferien?

10.7.2015 | Er du på vej på ferie, så tjek her om det er dig, der skal gemme telefonen væk

Hvordan er reglerne for at arbejde ude i sol og varme?

1.7.2015 | Bliv klogere på hvad vejledningen er i forhold til at arbejde udendørs i varmen og få gode råd til førstehjælp, hvis nogen bliver dårlig i varmen.

Unge mand – lever du farligt?

11.6.2015 | Unge mænd i alderen 15-25 år dør 3 gange oftere end kvinder

Er du en god kollega?

1.5.2015 | Få her nogle gode råd til hvordan du er en god kollega

Sid godt ved bordet på kontorarbejdspladsen

14.4.2015 | Her er nogle gode råd til, hvordan du kan indrette kontorarbejdspladsen.

Hvordan håndterer du ubehagelige mails?

1.4.2015 | Her er en række gode råd

Viden: få din nattesøvn

10.3.2015 | Nattesøvnen er væsentlig for din sundhed og for at forebygge bl.a. stress. Her er nogle gode råd til at sikre en god nattesøvn

Kom godt i gang med beredskabsplaner

1.2.2015 | Få CRECEAs gode råd til at komme i gang med arbejdet med jeres beredskabsplaner.

Brug hovedet til at løfte rigtigt!

1.12.2014 | Sådan er budskabet i CRECEAs gode råd om at løfte rigtigt og passe godt på ryggen.

Nudging i arbejdsmiljøet

5.11.2014 | Nudging er perfekt til at skabe forbedringer i arbejdsmiljøet ved at skubbe til adfærden på arbejdspladsen. I denne artikel kan I læse mere om, hvordan CRECEA bruger nudging i vores rådgivning til at ændre adfærden til det bedre – til gavn for arbejdsmiljøet.

Hjertestarter, sådan bruger du den

1.10.2014 | Førstehjælp: Den 16. oktober er der hjertestarterdag, og i den anledning er her CRECEAs gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man oplever en person med hjertestop.

Vær sikker på at følge loven

30.9.2014 | Nyhed: CRECEA Lovkravsliste er et nyt tilbud til virksomheder, der er certificerede og derfor skal være opdateret på den seneste lovgivning. Eller til virksomheder, der bare gerne vil være opdaterede.

Fokus på vidner til mobning

18.9.2014 | Vidnerne til uenighed og konflikter kan spille en vigtig rolle i forhold til at forebygge, at mobning opstår på arbejdspladsen.

Ansvar og pligter i arbejdsmiljøet

1.9.2014 | Alle har et ansvar for, at arbejdsmiljøproblemer bliver løst.

Hjælp en stressramt kollega

18.8.2014 | VIDEN: CRECEAs psykologer beskriver her, hvad du skal kigge efter, og hvad du kan gøre, hvis du har en kollega, der viser tegn på stress.

Få frisk luft og hold dig kølig i varmen

31.5.2014 | Indeklima: Her er seks gode og gratis råd til at holde jer kølige i varmen.

Ryd op i rengøringsmidlerne

1.3.2014 | Brug en ledig stund til at rydde op i gamle faremærkede produkter.

Brug nudging til at forbedre arbejdsmiljøet

5.2.2014 | NUDGING: Nogen glemmer høreværnet, nogle har for travlt og andre får ikke bevæget hæve- sænkebordet. Her er gode råd til hvordan du effektivt kan bruge nudging i de tre situationer og dermed forbedre arbejdsmiljøet.

Sygefravær og arbejdsfastholdelse

4.2.2014 | Læs mere om de nye refusionsregler, og om hvordan CRECEA kan rådgive jer omkring sygefravær i forhold til de nye sygedagpengeregler.

Godt for lænden at være i god form

12.12.2013 | En ny undersøgelse viser, at god fysisk form kan hold smerter i lænden væk.

God ergonomi i bilen

7.11.2013 | Ergoterapeut Kate Severinsen vurderer ergonomi og arbejdsmiljø, når hun kårer businessbilen 2014

Er du helt sikker på CE-mærkningen?

10.9.2013 | En CE-mærkning er ikke en godkendelse, og der er god grund til at få rådgivning, når I skal købe ny maskine.

Skru op for arbejdsglæde og performance

5.9.2013 | Lad CRECEA hjælpe med at skabe rammerne for de bedste resultater.

Øvelser til kroppen så du kommer godt i gang

8.8.2013 | August måneds råd

Styrketræning gav færre smerter

20.6.2013 | Laboranters smerter i nakken blev mindsket med 70 pct. efter styrketræning.

Musesmerter rammer mænd

14.3.2013 | Måske er kvinder mere bevidste om at passe på kroppen, når de arbejder.

Sladder kan give stress

17.1.2013 | Oplevelsen af at blive frosset ude på arbejdspladsen eller at være udsat for sladder og rygter giver både fysisk og psykisk stress hos den, det går ud over.