CRECEA Krisekorps - kan skabe tryghed på arbejdspladsen

6.6.2017Danske Bedemænd

CRECEA Krisekorps kan komme i brug, hvis man fx oplever tegn på stress eller anden belastning og har brug for et samtaleforløb, eller i tilfælde af akutte traumatiske hændelser som røveri, ulykker eller dødsfald og har brug for krisehjælp.

 

Det helt særlige ved CRECEA Krisekorps er, at man udelukkende betaler, når man bruger krisekorpset. Vi kalder det pay per use. Man betaler altså ikke et gebyr bare for at have aftalen. For Preben Staun, adm. direktør i CRECEA er netop den betalingsmodel afgørende: ”jeg synes, det er meget rimeligt, at man kun betaler, når man har brug for krisekorpset, og derfor håber jeg, at mange virksomheder vil tage ordningen til sig og have den som en ekstra sikkerhed”.
 
En af de virksomheder, som allerede bruger CRECEA Krisekorps er brancheforeningen Danske Bedemænd. Knud Larsen, formand i foreningen, fortæller, at for Danske Bedemænd er CRECEA Krisekorps en bagvedliggende sikkerhed for et system, der 24/7 kan bakke op i de mest ekstreme situationer. Knud Larsen uddyber: ”I 99 % af alle de situationer vi står i, kan vi selv løse udfordringerne, men i 1 % af tilfældene står vi i en situation, der er så særlig, at ingen ved, hvad de skal gøre, og i den situation skal vores medlemmer have et sikkerhedsnet. I rollen som bedemand må man aldrig skulle sige til en familie, at lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Derfor har vi sikkerhedsnettet”.

 

Læs mere om CRECEA Krisekorps her.

Mere information

Julie Søgaard Skovsgaard

Arbejds- og organisationspsykolog

Terminalen med de gemte ildsjæle

31.5.2017Ergonomi i Lantmännen

Et påbud fra Arbejdstilsynet, en følelse af at det var vildt urimeligt, masser af bekymringer og en tarzan-kultur hvor man sagtens kunne bære et par ekstra kasser for at spare tid blev i samarbejde med CRECEA forandret til en arbejdsplads, hvor man passer på hinanden, og hvor det er helt naturligt at sige ”tag bare en kasse mindre – jeg vil også gerne se dig i morgen”.

 

På Lantmännens terminal i Vejle pakker de hver nat brød i kasser på paller, som inden morgenstunden sendes ud til alle os glade brødspisere, der køber brødet i Danmarks dagligvarebutikker.


Håndteringen af brød kan betyde rigtig mange løft, hvilket også var tilfældet på terminalen i Vejle, og det udløste et påbud fra Arbejdstilsynet.


For at imødekomme påbuddet var der to veje at gå: enten en fuldautomatisering af hele lageret, hvilket ville betyde, at rigtig mange mennesker med meget lidt uddannelse stod uden arbejde eller et målrettet arbejde med at minimere de ergonomiske belastninger.


På terminalen i Vejle valgte man den sidste løsning, og dermed igangsatte man en proces, hvor arbejdsmiljøkonsulent ved CRECEA Jan Rasmussen har været med til at indtænke alle arbejdsgange i løsningen.

 

Hvor svært kan det være
Selvom barren for målet blev sat højt, havde man en meget praktisk, jordnær tilgang til løsningen ud fra mantraet ”hvor svært kan det være”. Der var ikke behov for forkromede løsninger, hvis bare arbejdsmiljøet flyttede sig i den rigtige retning.  Og det gjorde det. Faktisk siger Jan Rasmussen ”det her projekt rykker bare helt vildt. Her arbejder jeg med topengagerede medarbejdere, som kaster sig ud i alle slags opgaver med det formål at passe på sig selv og kollegaerne. Det her er virkelig ildsjæle”.


Blandt de ca. 100 medarbejdere uddannede man 9 til løfteambassadører, og de blev nøje udvalgt, så mulige modstandere mod projektet blev gjort til medspillere. Og det lykkedes. De største modstandere, som ikke brød sig om forandringerne er ifølge Morten Holst, terminalchef i Vejle, i dag de største medspillere.


Derudover følger alle nye medarbejderne en løfteambassadør de 3 første arbejdsdage, hvor de får instruktion i arbejds- og løfteteknik.


Budskab på bare 30 sekunder
Jan Rasmussen fortæller, at den allervigtigste læring på uddannelsen faktisk ikke var den ergonomiske viden, men derimod en øvelse i, hvordan løfteambassadørerne skal formidle den konkrete viden til deres kolleger. 3 gange om ugen har løfteambassadørerne 5 minutter, hvor de stiller sig op på ”brødkassen” og kommer med et budskab om ergonomi. Resten af deres instruktioner må aldrig tage mere end 30 sekunder. Og dét har de øvet sig i!


Budskab i billeder
Desuden har de øvet sig i at kommunikere i billeder og ikke i skrift. En af løfteambassadørerne viste sig at være særdeles kreativ, hvilket var en side af ham, man slet ikke kendte, og heller aldrig havde efterspurgt. Hver uge tager han sammen med kollegerne nye billeder af sig selv eller kollegerne, som de bruger til sjove skilte og historier med små fif og ideer til god arbejdsteknik, som de hænger op overalt. 

 

Meget mere end en lakering
Ergonomiprojektet har gjort, at hele kulturen på terminalen har ændret sig. I dag har de en fælles ånd med fælles mål, som de arbejder sammen om. Samuel, som er en af løfteambassadørerne siger:

projektet er blevet bredt forankret på hele arbejdspladsen. Det betyder, at ansvaret ikke kun hviler på os løfteambassadører, men at alle er involverede og har et ansvar. Det er blevet en kultur og ikke bare en overflade eller nogle enkeltes projekt. Ingen er bedre end andre, og alle kommer med ideer og har indflydelse”.


Og Morten supplerer: 
der er kommet så mange positive sideeffekter af det påbud, så vi i dag er stillet meget bedre. Og vi kunne ikke have gjort det uden Jan. Han har været der hele tiden, og har givet os nye input, som vi skulle øve os på. Han har motiveret ambassadørerne, han har lært dem at være vejledere og aldrig politibetjente. Han har fået gutterne til at blomstre og fået dem til at føle, at de har en værdi. De er bare så gode, og jeg er så stolt af hele afdelingen. Det er sådan her vi arbejder, for ellers har vi ingen berettigelse”.


Også andre terminaler er begyndt at lægge mærke til, at noget er ændret og fungerer i Vejle, så nu er planen, at løfteambassadørerne skal være med til at implementere ordningen andre steder også.  
 
Fakta om Lantmännen terminalen:
• Godt 100 medarbejdere
• Fabrikkerne sender brødet til terminalen
• På terminalen pakkes brød i kasser på paller og sendes ud i Danmarks dagligvarebutikker
• Et arbejde i højt tempo med mange løft

Mere information

Jan Rasmussen

Arbejdsmiljøkonsulent

Ved du, om du har styr på virksomhedens kemi?

18.5.2017Få svar med 8 spørgsmål i tjeklisten

 

Den 1. juni træder den fulde CLP-forordning i kraft, og det betyder, at der er nogle forandringer i mærkningen af faresymbolerne.

 

 

I CRECEA ved vi, at det kan give tvivl om, hvor vidt man har helt styr på virksomhedens kemi. Derfor har vi udarbejdet en lille, kort tjekliste, så du kan teste dig selv.

 

Hvert spørgsmål skal du blot besvare med et ja eller nej.

 

Spørgsmål

1. Har du en oversigt over alle de kemikalier, der findes på virksomheden?
(Kemikalier dækker bredt og er ikke kun de kemikalier, der bruges i en produktion eller på et værksted, det er også spraydåsen med olie og rengøringsmidlerne i skabet).

 

2. Har du ryddet op i kemikalierne, så I kun har dem, I faktisk bruger?

 

3. Har du sikret dig, at alle kemikalier er mærket med den nye faremærkning?

 

4. Har du sikret dig, at alle sikkerhedsdatablade har den nye faremærkning, så sikkerhedsdatablad og kemikalieetiketten på emballagen stemmer overens?

 

5. Har du undersøgt, om ændringer i den nye faremærkning kræver justering af jeres sikkerhedsforskrifter, som er beskrevet i arbejdspladsbrugsanvisningerne?

 

6. Har du sikret dig, at alle produkterne har en arbejdspladsbrugsanvisning?

 

7. Er du opmærksom på tilfælde af særlige regler som fx epoxy, styren, bly og ved asbest og PCB?


8. Er du opmærksom på biologiske agenser og stoffer med mistanke om kræftfremkaldende effekt?

 

 

CRECEA afholder et kursus, hvor du får grundlæggende viden om kemi, så du kan arbejde med kemi på en sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, og ingen skal være nervøse for at komme til skade eller fx udvikle allergier.

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Fra strategi til praktik - med nudging

Nudging er en sjov og anderledes tilgang, som kan bruges til at påvirke folks adfærd, så vi får dem til at gøre, som vi ønsker.
Tilgangen tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor de fleste af os handler, selvom vi bør vide, at det er forkert. I stedet for at kalde den adfærd for dum eller tilfældig, prøver vi gennem nudging at forstå den bedre.

 

Nudging er et godt redskab i alle situationer, hvor der er behov for at ændre egen eller andres adfærd.


På CRECEAs konference ”Før din arbejdsmiljøstrategi ud i livet”, som afholdes i juni måned, vil CRECEAs arbejds- og organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard komme med konkrete ideer til, hvordan metoden nudging kan være et værktøj til at hjælpe den gode strategi til at blive til konkret handling.


Læs mere om konferencen her, hvor du også booker din plads.

 

Sådan kan du bruge nudging

Her er nogle gode forslag til, hvad du kan tænke over og handle på, hvis du selv eller dine medarbejdere glemmer at bruge høreværn eller at bruge hæve/sænke skrivebordet:

 

Høreværn
Hænger de i nærheden af, hvor de skal bruges?
Overvej, om de skal hænge på den støjende maskine eller på vej hen til arbejdsstationen.

 

Er de til at finde? Er de blevet lagt på plads?
Sørg for, at de hænger/ligger i øjenhøjde, og at pladsen er tydeligt markeret med et skilt og tydelig farve. 

 

Er de til at få øje på?
Vælg høreværn, som har en stærk farve, som er nem at få øje på.

 

Vælger nogen høreværnet fra, fordi de ikke bryder sig om at have dem på?
Sørg for, at der er høreværn i forskellige størrelser og former, så der er noget at vælge ud fra.
Vælg også høreværn med mulighed for at høre musik eller radio.
 
Hæve/sænkebord 
Hvorfor bruger jeg ikke hæve sænke skrivebordet mere, men sidder ned hele dagen?

 

Glemmer du det simpelthen bare?

 

Her er et par tricks:
• Kør skrivebordet op om eftermiddagen, inden du forlader arbejdspladsen, så du begynder dagen med at stå op. Sæt en post-it fast på døren, til at minde dig om at få dit skrivebord hævet.
• Læg din telefon tæt på knappen, som du regulerer bordet op og ned med, så du bliver mindet om at køre bordet op, når den ringer. Hvis ikke det lykkes, så prøv at lægge telefonen på gulvet i stedet.
• Læg en påmindelse ind i din kalender, som to gange om dagen minder dig om at køre bordet op eller ned. 
• Som en lille gimmick kan du aftale med nogle kolleger, at I har frit slag til at køre hinandens borde op og ned, når I ikke er på jeres plads.

Mere information

Tine Ravn Holmegaard

Arbejds- og organisationspsykolog, aut.

Test din viden om kemi

17.3.201710 spørgsmål der afslører, om du har styr på de grundlæggende arbejdsmiljøregler for kemi

 

CRECEA har udarbejdet 10 spørgsmål til en lille, hurtig test, som bringer dig bredt rundt i arbejdsmiljøreglerne for kemi og tester en basal, grundlæggende viden derom.

 

 

Tag testen her

 

 

Hvis du svarer rigtigt på 5 eller flere spørgsmål, består du testen.

  

Hvis du ikke består – ja, så er du velkommen til at tage den igen.

 

Du kan også vælge at melde dig på CRECEAs grundlæggende kursus om kemi, som netop giver dig uddybende svar på de spørgsmål, du finder i testen. 

 

Med CRECEAs grundlæggende kursus om kemi, er du sikker på, at du arbejder med kemi på en sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, hvor ingen skal være nervøse for at komme til skade eller fx udvikle allergier.

Efter kurset har du:
• Viden om den nye CLP mærkning
• Nye ideer til kemikalieindkøb så det er de mindst farlige kemikalier, der bliver indkøbt
• Viden om hvilke kemikalier du kan bortskaffe
• Lært at læse og forstå sikkerhedsdatabladet og fareetiketten
• Kendskab til sikkerhed og adfærd ved brug af kemikalier
• Viden om korrekt brug af værnemidler ved kemi
• Lært at vurdere farligheden af typiske kemikalier og deres forholdsregler
• Lært opbevaringsregler for kemikalier, herunder gifte
• Fået styr på arbejdspladsbrugsanvisninger

 

Tilmeld dig kurset her

Mere information

Jens Kr. Winbladh

Arbejdsmiljøkonsulent, Cand.scient

Lena Kristiansen

Kursuskoordinator, cand.merc.

Roskilde Kommune

22.2.2017Forflytninger udover det sædvanlige

I Roskilde Kommunes HR- og Arbejdsmiljøafdeling er de meget bevidste om, at en væsentlig del af kommunens arbejdsulykker opstår i forbindelse med plejeopgaver i hjemmeplejen og handicapområdet, ligesom de har erfaret, at de samme medarbejdere har større risiko for at blive nedslidte og melde sig syge pga. smerter og gener i kroppens led og muskler.

 

Derfor har Roskilde Kommune i adskillige år haft som mål at gøre forflytninger mere hensigtsmæssige for medarbejdere og borgere, og det arbejde har CRECEAs fysioterapeut Randi Riber rådgivet dem omkring.


Tilførsel af viden
Randi Riber forklarer, at medarbejderne ofte bliver udsat for belastninger, fordi de dels ikke benytter hensigtsmæssige forflytninger og hjælpemidler og dels ikke formår at etablere et hensigtsmæssigt samarbejde med borgeren eller de pårørende om forflytninger, hjælpemidler og hensigtsmæssig indretning af arbejdsstedet.


Det bunder selvfølgelig ikke i manglende vilje, men at medarbejdere simpelthen ikke har haft den tilstrækkelige viden om belastninger, forflytningsteknik og hjælpemidler. Derfor har vi i høj grad haft fokus på at øge medarbejdernes viden og give dem redskaber, som kan anvendes til formidling og til at forbedre samarbejdet mellem kolleger, ledelse og borgere om forflytninger,” fortæller Randi Riber.

 

En helhedsindsats der kræver specialistviden
Eva Gyldvig, som er arbejdsmiljøleder i Roskilde Kommune fortæller, at de har ønsket at arbejde med forflytninger på et niveau, hvor det ikke ”bare” har været et spørgsmål om at uddanne et passende antal forflytningsvejledere. I stedet har de ønsket at arbejde mere helhedsorienteret, så de også har opnået en mere ensartet service overfor borgerne. Det betyder, at de har haft behov for en særlig specialistviden om forflytninger og arbejdsmiljøloven, og det har CRECEA bidraget med som konsulent.

 

Fra udvikling af "tegneserier" til uddannelse af forflytningsvejledere
De har haft CRECEA til bl.a. at udvikle animerede ”tegneserier”, som kan formidle de forflytninger, der benyttes hos den enkelte borger. I et andet projekt er der udviklet en indretningsmodel, som inddrager borgere og pårørende i processen med at skabe hensigtsmæssige fysiske rammer, som understøtter hensigtsmæssige forflytninger. Som et mere klassisk tiltag er der uddannet et korps af forflytningsvejledere, som i samarbejde med kommunens ergo- og fysioterapeuter underviser og vejleder medarbejderne og arbejdsmiljøgrupperne om hensigtsmæssig arbejdsteknik, valg og brug af hjælpemidler og indretning af arbejdssteder.

Randi Riber er underviser på uddannelsesforløbet og sikrer, at forflytningsvejlederne får et godt kendskab til – og i praksis kan anvende - de udarbejdede materialer.

 

Ændring af en forflytningskultur
Eva uddyber ”Det tager lang tid at ændre en forflytningskultur, og der er adskillige forhindringer undervejs. Både ledernes, medarbejderes og borgernes vaner, holdninger og viden om forflytninger kommer i spil. For Roskilde Kommune er det derfor vigtigt, at der er sammenhæng i de indsatser, der gennemføres på forflytningsområdet, så både ledere, medarbejdere og borgere oplever, at der er en rød tråd i indsatser og projekter de involveres i. Det kan vi lykkes med ved at bruge CRECEA som rådgiver. På den måde sikrer vi os, at projekterne både er innovative, og at den røde tråd om, at forflytningerne skal være hensigtsmæssige for både borgere og medarbejdere, fastholdes.
Og vi kan se, at indsatserne hjælper. Desuden er de udviklede materialer så anvendelige, at kommunen flere gange har haft henvendelser fra andre kommuner, som ønsker at bruge materialerne.”

Mere information

Randi Riber

Fysioterapeut

Alle artikler

Se alle

Terminalen med de gemte ildsjæle

31.5.2017 | Ergonomi i Lantmännen

Ved du, om du har styr på virksomhedens kemi?

18.5.2017 | Få svar med 8 spørgsmål i tjeklisten

Test din viden om kemi

17.3.2017 | 10 spørgsmål der afslører, om du har styr på de grundlæggende arbejdsmiljøregler for kemi

Roskilde Kommune

22.2.2017 | Forflytninger udover det sædvanlige

Bo & Aktivitet Aabenrå

9.2.2017 | Når krop og sprog hænger sammen

24. december

24.12.2016 | Ulykker i hjemmet

23. december

23.12.2016 | Kan juleferien få stress til at forsvinde?

22. december

22.12.2016 | Nudging

21. december

21.12.2016 | Hvordan vælger jeg den rigtige handske?

20. december

20.12.2016 | Sikkerhedskultur

19. december

19.12.2016 | Gode råd til arbejdsmiljørepræsentanten

18. december

18.12.2016 | Julegodter – og måske en ekstra løbetur

17. december

17.12.2016 | Du kan selv være med til at minimere støj

16. december

16.12.2016 | Ét godt råd om konflikter

15. december

15.12.2016 | Elastikøvelser og udstrækning

14. december

14.12.2016 | Brug af testværktøjer

13. december

13.12.2016 | Stress er en kompleks udfordring

12. december

12.12.2016 | Gode råd til en lang julerejse

11. december

11.12.2016 | Generende støj der kommer udefra

10. december

10.12.2016 | Juleergonomi

9. december

9.12.2016 | Rigtig god julefrokost

8. december

8.12.2016 | Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

7. december

7.12.2016 | Julemotion

6. december

6.12.2016 | Har du styr på den nye faremærkning af kemikalier?

5. december

5.12.2016 | Sådan kan støj på storrumskontoret forebygges

4. december

4.12.2016 | Hjælp en kollega godt tilbage på arbejde

3. december

3.12.2016 | Få teamet til at præstere

2. december

2.12.2016 | En ergonomisk drillenisse

1. december

1.12.2016 | Sådan sikrer du julestemningen – og indeklimaet

Maribo Seed International ApS

30.11.2016 | Ergonomiske forbedringer på stedet

Ledercoaching

15.8.2016 | At have en sparringspartner er en uvurderlig hjælp

Hvordan er dit autosvar i mailen?

1.7.2016 | Jeg er på ferie til 8. august med begrænset adgang til mail og mobil

Inspiration hiver udfordringer ud i lyset

11.5.2016 | Med en skræddersyet arbejdsmiljøuddannelse

Forskere slår alarm

2.5.2016 | De bekymrer sig for kvaliteten af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø på de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser

Sluk for konflikten

1.5.2016 | 

Planlæg dit møde

1.4.2016 | - Og kom godt fra start

Skimmelsvamp

1.3.2016 | Er der sammenhæng mellem tidlig død og skimmelsvamp?

Balancen mellem stive rammer og pladdersnak

24.2.2016 | Erfaringer med profilværktøjet Diversity Icebraker

Personlige samtaler gav APVen liv

11.2.2016 | Læs om erfaringerne ved Poul Pedersen A/S

Din rolle som AMR

1.2.2016 | Hvad er min rolle som arbejdsmiljørepræsentant i trivselsspørgsmål?

Arbejdsmiljø i ny- og ombygninger

1.11.2015 | Tænk arbejdsmiljø ind i projektstadiet

Forbered sundheden

1.10.2015 | Få tjeklisten til den gode forberedelse

Mindre belastning men mere aktivitet

1.9.2015 | Mindre belastning i arbejdsmiljøet stiller krav om højere aktivitetsniveau

Sov til du føler dig udhvilet

20.8.2015 | Det er ikke spild af tid at sove, læs her hvorfor.

Tjekker du mails i ferien?

10.7.2015 | Er du på vej på ferie, så tjek her om det er dig, der skal gemme telefonen væk

Hvordan er reglerne for at arbejde ude i sol og varme?

1.7.2015 | Bliv klogere på hvad vejledningen er i forhold til at arbejde udendørs i varmen og få gode råd til førstehjælp, hvis nogen bliver dårlig i varmen.

Unge mand – lever du farligt?

11.6.2015 | Unge mænd i alderen 15-25 år dør 3 gange oftere end kvinder

Er du en god kollega?

1.5.2015 | Få her nogle gode råd til hvordan du er en god kollega

Sid godt ved bordet på kontorarbejdspladsen

14.4.2015 | Her er nogle gode råd til, hvordan du kan indrette kontorarbejdspladsen.

Hvordan håndterer du ubehagelige mails?

1.4.2015 | Her er en række gode råd

Viden: få din nattesøvn

10.3.2015 | Nattesøvnen er væsentlig for din sundhed og for at forebygge bl.a. stress. Her er nogle gode råd til at sikre en god nattesøvn

Kom godt i gang med beredskabsplaner

1.2.2015 | Få CRECEAs gode råd til at komme i gang med arbejdet med jeres beredskabsplaner.

Brug hovedet til at løfte rigtigt!

1.12.2014 | Sådan er budskabet i CRECEAs gode råd om at løfte rigtigt og passe godt på ryggen.

Nudging i arbejdsmiljøet

5.11.2014 | Nudging er perfekt til at skabe forbedringer i arbejdsmiljøet ved at skubbe til adfærden på arbejdspladsen. I denne artikel kan I læse mere om, hvordan CRECEA bruger nudging i vores rådgivning til at ændre adfærden til det bedre – til gavn for arbejdsmiljøet.

Hjertestarter, sådan bruger du den

1.10.2014 | Førstehjælp: Den 16. oktober er der hjertestarterdag, og i den anledning er her CRECEAs gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man oplever en person med hjertestop.

Vær sikker på at følge loven

30.9.2014 | Nyhed: CRECEA Lovkravsliste er et nyt tilbud til virksomheder, der er certificerede og derfor skal være opdateret på den seneste lovgivning. Eller til virksomheder, der bare gerne vil være opdaterede.

Fokus på vidner til mobning

18.9.2014 | Vidnerne til uenighed og konflikter kan spille en vigtig rolle i forhold til at forebygge, at mobning opstår på arbejdspladsen.

Ansvar og pligter i arbejdsmiljøet

1.9.2014 | Alle har et ansvar for, at arbejdsmiljøproblemer bliver løst.

Hjælp en stressramt kollega

18.8.2014 | VIDEN: CRECEAs psykologer beskriver her, hvad du skal kigge efter, og hvad du kan gøre, hvis du har en kollega, der viser tegn på stress.

Få frisk luft og hold dig kølig i varmen

31.5.2014 | Indeklima: Her er seks gode og gratis råd til at holde jer kølige i varmen.

Ryd op i rengøringsmidlerne

1.3.2014 | Brug en ledig stund til at rydde op i gamle faremærkede produkter.

Brug nudging til at forbedre arbejdsmiljøet

5.2.2014 | NUDGING: Nogen glemmer høreværnet, nogle har for travlt og andre får ikke bevæget hæve- sænkebordet. Her er gode råd til hvordan du effektivt kan bruge nudging i de tre situationer og dermed forbedre arbejdsmiljøet.

Sygefravær og arbejdsfastholdelse

4.2.2014 | Læs mere om de nye refusionsregler, og om hvordan CRECEA kan rådgive jer omkring sygefravær i forhold til de nye sygedagpengeregler.

Godt for lænden at være i god form

12.12.2013 | En ny undersøgelse viser, at god fysisk form kan hold smerter i lænden væk.

God ergonomi i bilen

7.11.2013 | Ergoterapeut Kate Severinsen vurderer ergonomi og arbejdsmiljø, når hun kårer businessbilen 2014

Er du helt sikker på CE-mærkningen?

10.9.2013 | En CE-mærkning er ikke en godkendelse, og der er god grund til at få rådgivning, når I skal købe ny maskine.

Skru op for arbejdsglæde og performance

5.9.2013 | Lad CRECEA hjælpe med at skabe rammerne for de bedste resultater.

Øvelser til kroppen så du kommer godt i gang

8.8.2013 | August måneds råd

Styrketræning gav færre smerter

20.6.2013 | Laboranters smerter i nakken blev mindsket med 70 pct. efter styrketræning.

Musesmerter rammer mænd

14.3.2013 | Måske er kvinder mere bevidste om at passe på kroppen, når de arbejder.

Sladder kan give stress

17.1.2013 | Oplevelsen af at blive frosset ude på arbejdspladsen eller at være udsat for sladder og rygter giver både fysisk og psykisk stress hos den, det går ud over.