Blog

Vis emnerVis alle

Mon din viden om arbejdsmiljø er opdateret?

19.9.2017Test dig selv

Test din viden - er du sikker på, at du er opdateret på den nyeste lovgivning om arbejdsmiljø?

 

CRECEA har her lavet en lille quiz på bare 10 spørgsmål. 

 

Når du tager quizzen finder du ud af, om du har behov for at få din viden om arbejdsmiljø opdateret.

 

Tør du?

 

Jeg tør, og tager quizzen her

 

 

PS


Hvis du kan svare rigtigt på 8 eller flere spørgsmål, består du testen. (vi tror, du er god, så vi har sat barren højt)

 

Hvis du ikke består – ja, så er du velkommen til at tage den igen.

 

Du kan også melde dig på CRECEAs kursus ”Opdater din viden”, som netop henvender sig til alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, der fx har været på arbejdsmiljøuddannelse for år tilbage og derfor trænger til at få den nyeste viden på området serveret for at være helt opdateret. 

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Ressourcepersoner kan forbedre arbejdsmiljøet

1.2.2017

Et nyt forskningsprojekt (januar 2017) viser, at virksomheder, der inddrager medarbejdere som ressourcepersoner til at forbedre arbejdsmiljøet, ofte opnår positive og varige resultater. Ved at bruge ressourcepersoner skaber man nemlig medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøarbejdet, og på den måde kan man opnå varige forandringer.

 

For at opnå succes er der dog ifølge forskerne nogle forudsætninger, der skal være til stede. Det er fx, at der er afsat tid og rammer til opgaven, ressourcepersoner skal have de rigtige faglige kompetencer, alle medarbejderne skal have en fælles uddannelse og forstå ”det samme sprog”. Her kan du læse mere om forudsætningerne.

 

Hvad er ressourcepersoner?
Ressourcepersoner er personer, som får særlige kompetencer og også får ansvar for at udvikle, støtte og fastholde en ændring i arbejdets udførelse blandt dem selv og deres kolleger.
Ressourcepersoner kan være meget forskelligt. Det kan fx være:

  • Ergonomiambassadører
  • Forflytningsvejledere 
  • Trivselsagenter 
  • Stress-spottere

 

Læs her mere om CRECEAs ergonomiambassadøruddannelse – en uddannelse hvor CRECEA uddanner en gruppe medarbejdere til at have en særlig viden om ergonomi, så de dermed har forudsætningerne for at nedbringe ergonomisk nedslidning på arbejdspladsen.


CRECEA har også stor erfaring med at uddanne forflytningsvejledere. Læs om mulighederne her.

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

20. december

20.12.2016Sikkerhedskultur

Hvis man ønsker at arbejde med at skabe en levende sikkerhedskultur, er det CRECEAs erfaring, at det ikke hjælper meget ”bare” at snakke om det, ligesom at plakater og politikker har en meget begrænset effekt. Det er først når en leder selv griber til handling og udviser sikker adfærd i alle handlinger, at medarbejderne selv begynder at ændre adfærd og dermed skaber mening og forståelse hos sig selv i relation til sikker adfærd.

 

Derfor er der 3 huskeregler, som er værd at have med i arbejdet:

1. Ledelsen skal fungere som primær forandringsaktør
2. Lav konkrete mål og handlinger fremfor politikker og planer
3. Der findes ikke et quickfix – mange bække små gør en stor å

 

På CRECEAs arbejdsmiljøkonference i 2017 ”Før din arbejdsmiljøstrategi ud i livet”, kan du få endnu mere inspiration til at skabe en proaktiv sikkerhedskultur.


Her kan du også læse endnu mere om sikkerhedskultur 

Mere information

Henrik Elberg

Souschef, Varde, arbejdsmiljøkonsulent, ingeniør

19. december

19.12.2016Gode råd til arbejdsmiljørepræsentanten

Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant kan det være svært at vide, hvad ens opgave og rolle er. Hvis du har været på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, har du fået den nødvendige viden til at varetage rollen, men måske mangler du stadig at finde ud af, hvordan du går den til netop din rolle.

 

Derfor er der her 8 gode råd til, hvordan man kan komme i gang med rollen:


1. Tilmeld dig den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
2. Tal med din forgænger og find ud af, hvad denne lavede
3. Find ud af om der er aktuelle sager, der skal følges op på
4. Find ud af hvordan arbejdsmiljøorganisationen er organiseret
5. Afklar forventningerne til din rolle
6. Etablér et godt samarbejde i arbejdsmiljøorganisationen
7. Indgå i netværk med andre arbejdsmiljørepræsentanter
8. Hold din viden ajour

 

Husk også at
• Som arbejdsmiljørepræsentant repræsenterer du alle ansatte på dit område – uanset om de arbejder på kontor, i produktionen eller gør rent
• Du er valgt for to år
• Arbejdsgiver, virksomhedsledere og arbejdsledere kan ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentant
• Arbejdsmiljørepræsentanten har samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter
• Den sammen person kan godt være både tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant 

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

9. december

9.12.2016Rigtig god julefrokost

I dag er en af de danske virksomheders store julefrokostdage. Og selvom det gerne skal være en festlig oplevelse sammen med kollegerne, er det måske godt at kende reglerne, hvis man kommer til skade. Ofte vil skaden nemlig være omfattet af arbejdsskadeloven, og derfor skal den anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.


Hvis en julefrokost-skade skal regnes for en arbejdsskade, gælder følgende:
• at julefrokosten er en officiel fest, hvor arbejdsgiveren står bag invitationen og er klar over, hvad rammerne for firmajulefrokosten er

• det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren eller chefen selv er til stede, eller om ulykken sker, efter at chefen har trukket sig tilbage

• det har mindre betydning, hvor beruset man eventuelt er

• det er underordnet, om festen holdes på arbejdspladsen eller ”ude i byen”

• det har stor betydning for vurderingen af sagen, at den aktivitet, man kommer til skade ved er et naturligt led i firmajulefrokosten

• arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker frem til den officielle afslutning på festen

 

Hvis man sammen med kollegerne beslutter sig for at fortsætte festen enten ude i byen eller på arbejdspladsen, så er man ikke længere dækket ind af arbejdsskadeloven, så er det ens egen ulykkesforsikring, der skal dække en eventuel skade.

 

Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssikring

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

8. december

8.12.2016Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Det er lovpligtigt at udarbejde en plan for arbejdsmiljøarbejdet det kommende år – fx for 2017. Når I laver planen, kan I overveje følgende:


• Hvordan vil vi arbejde med arbejdsmiljøet her hos os?
• Hvilke målsætninger har vi for arbejdsmiljøarbejdet det kommende år?
• Evaluering af sidste år – nåede vi det, vi skulle?
• Har vi lavet en kompetenceplan for det kommende år?

 

Husk at den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal være skriftlig, og den skal involvere hele arbejdsmiljøorganisationen.

 

Læs mere om CRECEAs kurser, som måske kan være med til at få kompetenceplanen til at gå op.

Mere information

Nicolai Have

Souschef, Odense, Fysioterapeut

Alle artikler / Arbejdsmiljøorganisation

Se alle

20. december

20.12.2016 | Sikkerhedskultur

19. december

19.12.2016 | Gode råd til arbejdsmiljørepræsentanten

9. december

9.12.2016 | Rigtig god julefrokost

8. december

8.12.2016 | Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Inspiration hiver udfordringer ud i lyset

11.5.2016 | Med en skræddersyet arbejdsmiljøuddannelse

Forskere slår alarm

2.5.2016 | De bekymrer sig for kvaliteten af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø på de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser

Personlige samtaler gav APVen liv

11.2.2016 | Læs om erfaringerne ved Poul Pedersen A/S

Arbejdsmiljø i ny- og ombygninger

1.11.2015 | Tænk arbejdsmiljø ind i projektstadiet

Kom godt i gang med beredskabsplaner

1.2.2015 | Få CRECEAs gode råd til at komme i gang med arbejdet med jeres beredskabsplaner.

Vær sikker på at følge loven

30.9.2014 | Nyhed: CRECEA Lovkravsliste er et nyt tilbud til virksomheder, der er certificerede og derfor skal være opdateret på den seneste lovgivning. Eller til virksomheder, der bare gerne vil være opdaterede.

Ansvar og pligter i arbejdsmiljøet

1.9.2014 | Alle har et ansvar for, at arbejdsmiljøproblemer bliver løst.