Corporate Social Responsibility (CSR), der bedst kan oversættes som virksomheders samfundsansvar, er de senere år blevet et velkendt begreb i danske virksomheder. CSR er blevet betegnelsen for den indsats en virksomhed gør, når den ønsker at optræde ansvarligt overfor ansatte, kunder, samfundet, miljøet og virksomhedens interessenter i det hele taget.
I dag er CSR blevet et altomfattende koncept for den måde, virksomheden tager et samfundsansvar - uanset om motivationen er et lovkrav, eller om det i højere grad handler om frivillig velgørenhed eller etik.
CRECEAs CSR rådgivning handler både om opfyldelse af lovkrav, men i høj grad også om frivillige indsatser, såsom kulturtræning, mentorarbejde, frivillig CSR rapportering eller ligefrem velgørenhed. Alle CRECEAs produkter er i princippet CSR, men rådgivningens form og tilgang vil afhænge af, om det handler om virksomheder i Danmark eller i udlandet, og hvilke interessenter der skal tilgodeses.
CRECEA tilbyder følgende CSR relaterede produkter, der retter sig specifikt mod virksomheder, som arbejder i Danmark eller med udviklingslande:
Gennemgang af leverandører eller udenlandsk virksomhed
Træning og rådgivning i udlandet
CSR rapportering
Kulturtræning
Personlig kulturcoaching
Foredrag og workshops om CSR
CSR i Danmark I Danmark har der været en tendens til, at mange virksomheder har fået godt styr på de lovkrævede forhold og er derfor begyndt at fokusere på frivillige og etiske indsatser indenfor CSR-området.
CSR i udviklingslande
CRECEA har udført opgaver i en mængde udviklingslande og vi har egne afdelinger i Kina og Kenya. I udviklingslande, hvor arbejdsmiljø ikke har haft samme fokus som i vestlige lande, handler CRECEAs CSR opgaver typisk om at sikre sig, at landets love på miljø-, arbejdsmiljø- og menneskerettigheds-området er overholdt.