Stress er blevet et populært begreb, som bruges i mange forskellige sammenhænge - men hvad er stress egentlig, og hvordan håndterer man en stresset kollega, leder eller medarbejder på en konstruktiv og hjælpsom måde og forebygger langtidsfravær som følge af stress?
På dette kursus får ledere og arbejdsmiljørepræsentanter en grundlæggende viden om, hvad stress er - samt redskaber til at håndtere og forebygge stress på arbejdspladsen. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne udfordringer på deres arbejdsplads, og der vil blive eksperimenteret med forskellige metoder, som deltagerne efterfølgende kan tage med hjem og bruge i virksomheden. |