Få styr på teorien om arbejdsmiljø og få en masse praktiske redskaber, som du kan bruge til at løse arbejdsmiljøproblemer i hverdagen med CRECEA Arbejdsmiljøuddannelse. CRECEA udbyder både brancherettede og generelle kurser, og fælles for alle kurser er, at deltagerne får et indgående kendskab til de opgaver, pligter og rettigheder, man har som medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Man får desuden en forståelse for, at et godt samarbejde mellem parterne på arbejdspladsen er den bedste vej til et godt arbejdsmiljø, og endelig får deltagerne viden om, hvor på Internettet og i hvilke bøger og materialer, de kan hente hjælp og vejledning, når de er tilbage på arbejdspladsen.
Når det gælder formen, veksler Arbejdsmiljøuddannelsen mellem mundtlige oplæg fra underviseren, opgaver i grupper eller individuelt og erfaringsudveksling i plenum. Der vil således blive rig lejlighed for deltagerne til at udveksle erfaringer og gøre teorien konkret gennem egne oplevelser fra hverdagen.
Erfarne undervisere
Underviserne på Arbejdsmiljøuddannelsen er CRECEAs konsulenter, som alle har en teoretisk velfunderet baggrund som eksempelvis fysioterapeut, ingeniør, ergoterapeut, psykolog eller tekniker. Underviserne har desuden en solid praktisk erfaring fra deres daglige gang som konsulenter i alle typer virksomheder.
Udlært - på 3 dage
Hovedparten af kurserne i Arbejdsmiljøuddannelsen varer 22 timer, som er fordelt over tre dage.
Bevis på uddannelsen
CRECEA udsteder kursusbevis til alle deltagere, som har gennemført uddannelsen på fuldt timetal. Kursusbeviset bliver udleveret til både deltager og virksomhed.
Hvem skal have Arbejdsmiljøuddannelsen
- Nye arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i en arbejdsmiljøgruppe.
- De, der har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen (§ 9) før den 1. april 1991, og som er i eller nu bliver valgt til en arbejdsmiljøgruppe.
- De, der har erhvervet sig en arbejdsmiljøuddannelse (§ 9) ved selvstudium, som er i eller nu bliver valgt til en arbejdsmiljøgruppe – uanset tidspunkt for erhvervelsen.
- Desuden anbefaler CRECEA, at øvrige ledere og formanden for arbejdsmiljøudvalget også deltager i arbejdsmiljøuddannelsen, idet ledere har en central rolle i udviklingen af et godt og sikkert arbejdsmiljø. Alle virksomheder med 10 ansatte eller derover skal have en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden.
Kurser
På kurserne kan deltagere fra alle virksomheder og brancher være med. På kurset arbejder underviseren ud fra generelle regler og forhold omkring arbejdsmiljø, men vil også målrette kurset efter deltagernes branchespecifikke forhold.
Kursus 22 timer kr. 3.950,-. Prisen er inklusive undervisning, kursusmateriale og forplejning under kurset
Firmakursus
CRECEA tilbyder at afholde arbejdsmiljøuddannelsen på virksomheden for maksimalt 20 deltagere. Kurset vil blive tilrettelagt og gennemført, så det bliver målrettet den pågældende virksomheds branche og specifikke forhold. Tilretning af virksomhedskursus betales pr. timeforbrug udover kursusprisen.
Firmakurser 22 timer fra kr. 29.500,- Prisen er inklusive undervisning og kursusmaterialer. Virksomheden står selv for lokaler og forplejning. Ligeledes afregnes underviserens eventuelle rejse- og/eller opholdsudgifter særskilt.
CRECEA afholder også delte firmakurser. Dvs. kurser for to eller flere firmaer. Forhør nærmere om mulighederne.
Internatkursus CRECEA tilbyder internatkurser, som er skræddersyet til virksomheden som et firmakursus, men som er med overnatning, hvilket giver mulighed for aftenundervisning.
Hvad gør du, hvis du bliver forhindret?
Afbestilling skal ske skriftligt til den afdeling, hvor kurset er bestilt. Afbestilling eller ændring af en kursusplads kan ske vederlagsfrit indtil 4 uger før kursusstart. Ved afbestilling eller ændring senere end 4 uger før kursusstart betales et gebyr på 50%. Ved afbestilling eller ændring senere end 2 uger før kursusstart betales hele kursusprisen. Ved udeblivelse opkræves hele beløbet for kursuspladsen. Bliver du forhindret, er du naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager fra virksomheden. Ved sygdom i kursusperioden kan overflytning til andet kursus undtagelsesvis aftales – dog mod gebyr på kr. 800,- pr. kursusdag.
Kursets gennemførelse/kursusmateriale
CRECEA gennemfører som udgangspunkt alle fastlagte kurser, såfremt der er tilstrækkelig belægning på kurserne. Hvis der er for få tilmeldte til et kursus, vil vi i samarbejde med dig aftale et nyt kursusforløb. Kursusprisen er inklusive undervisning og kursusmateriale.
Forplejning
Kursusprisen er inklusive forplejning bestående af morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Ved firma- og internatkurser er det dog virksomheden, der står for lokaler og forplejning. Ligeledes afregnes underviserens eventuelle rejse- og/eller opholdsudgifter særskilt.
Priser
Alle priser er ekskl. moms. Når vi har registreret din tilmelding, får du en endelig bekræftelse fra kursusstedet.
Aflysning
CRECEA forbeholder sig ret til at udskyde eller aflyse et kursus ved for få tilmeldinger samt ændring af kursussted, tid og underviser.
Yderligere information
Ved yderligere spørgsmål kontakt den afdeling, hvor kurset gennemføres.
|