Katalog over løsninger til reduktion af bevægeapparatbelastninger for jobgruppen" ufaglærte gummi- og plastindustriarbejdere"
Projektudbyder:
Arbejdstilsynet
Formål:
Formålet med projektet var at styrke den praktiske indsats mod ergonomiske belastninger. Målet var at udarbejde en elektronisk hjemmeside, der gav mulighed for nem og overskuelig søgning efter tekniske og organisatoriske løsninger på praktiske ergonomiske problemer.
Projektperiode:
2002-2003
Projektdeltagere:
Fysioterapeut, projektchef Søren Albertsen Fysioterapeut Dorthe Hedegaard Jan Michael Granner, Grabit Media, ekstern konsulent
Resumé:
Projektet indledtes med en forundersøgelse blandt virksomhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter. Hjemmesiden blev designet på baggrund af denne undersøgelse og kommentarer fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Arbejdstilsynet, BAR og industrien.
Telefonopringninger til branchens virksomheder dannede baggrund for virksomhedsbesøg og indsamling af eksempler. Desuden blev der udsendt over 400 e-mails til branchens leverandører. - Resultatet var færre end 10 henvendelser.
Denne projekttype er gennemført for både metal- og elektronikindustrien og plast- og gummiindustrien. Plast- og gummiindustrien har modsat metal- og gummiindustrien været meget tilbageholdende med at indvillige i besøg og indsamling af eksempler.
Præsentationen af de indsamlede løsninger er grundlæggende opdelt i tre emneområder "tunge løft", "repetitivt arbejde" og "belastende arbejdsstillinger". Der kan desuden kunne søges på enkeltemner ud fra såvel tekniske søgeord (fx "løftebord") som opgaverelaterede (fx "pakkearbejde") og symptomrelaterede søgeord (fx "ryg").