Katalog over løsninger til reduktion af bevægeapparatbelastninger for jobgruppen" ufaglærte montagearbejdere og maskinoperatører i metal- og elektronikindustrien"
Projektudbyder:
Arbejdstilsynet
Projektperiode:
2002 - 2003
Projektdeltagere:
Fysioterapeut, projektchef Søren Albertsen Fysioterapeut Dorthe Hedegaard Jan Michael Granner, Grabit Media, ekstern konsulent
Resumé:
Katalogets udformning er tilpasset en indledende forundersøgelse blandt virksomhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter samt følgegruppens input.
I fasen for indsamling af oplysninger om gode løsninger til brug i det elektroniske katalog blev der fokuseret på kontakter til branchens leverandører og virksomhederne.
Præsentationen af de indsamlede løsninger er opdelt i tre emneområder "tunge løft", "repetitivt arbejde" og "belastende arbejdsstillinger".
Der kan desuden søges på enkeltemner ud fra såvel tekniske søgeord (f.eks. "løftebord") som opgaverelaterede (f.eks. pakkearbejde) og symptomrelaterede søgeord (f.eks. "ryg").
De tre emneområder tunge løft, repetitivt arbejde og belastende arbejdsstillinger er skitseret generelt og kortfattet. Præsentationen af løsninger fokuserer på specifikke tekniske løsninger, mens de organisatoriske løsninger præsenteres i kort generel form - suppleret med enkelte eksempler - da problemstillingen har stor lighed med andre fagområder.