Med en trivselsundersøgelse fra CRECEA får I et præcist og dybdeborende billede af, hvordan medarbejderne trives i virksomheden. Og I får samtidig et målrettet redskab til at forbedre trivslen, fordi trivselsundersøgelsen tydeligt viser områder med plads til forbedringer og samtidig kan indeholde forslag og kommentarer fra medarbejderne. Trivselsundersøgelsen bliver gennemført med et elektronisk spørgeskema til hver medarbejder eller med trykte skemaer til medarbejdere, der ikke har adgang til computer i løbet af arbejdsdagen. CRECEA er godkendt til at bruge NFAs (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) spørgeskemaer, og trivselsundersøgelsen er derfor baseret på dem, men samtidig giver CRECEAs elektroniske spørgeskemasystem i vid udstrækning mulighed for at uddybe og tilføje emner, som er relevante for netop jeres virksomhed. CRECEA sammenfatter trivselsundersøgelsens resultater og fremlægger dem for ledelse, sikkerhedsudvalg og medarbejderne, alt efter virksomhedens ønsker, og CRECEA kan desuden sammen med virksomheden planlægge strategi og konkrete tiltag for at fremme trivslen. |