8.5.2012 | Der er god grund til at holde sig i god form, hvis man har et fysisk hårdt arbejde.
Et hårdt fysisk arbejde eller lange arbejdsdage er krævende for kroppen – især hvis man har en dårlig kondition.
Ny forskning viser, at risikoen for at hårdtarbejdende mænd dør af hjertesygdom er to-tre gange højere, hvis de har et lavt kondital, mens mænd med et højt kondital ikke har øget risiko for at dø af hjertesygdom, selv om de arbejder hårdt eller har lange arbejdsdage. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). I undersøgelsen konkluderes det, at hvor forskere tidligere har anbefalet, at personer, der er meget fysisk aktive på arbejde, bør ligge hjemme på sofaen og slappe i fritiden, så anbefales det nu, at mænd med hårdt fysisk arbejde bør motionere for at forebygge hjerte-kar-sygdom.
CRECEA kan rådgive jeres virksomhed om, hvordan man kan integrere sundhedsfremme i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Kontakt CRECEA på 70 10 86 00 og hør nærmere.
|