Arbejdstilsynet er gået i gang med at screene alle danske arbejdspladser. Hvis en virksomhed ikke lever op til tilsynets krav på arbejdsmiljøområdet, kan den blive pålagt at søge ekstern rådgivning.
Den nye arbejdsmiljøreform, der trådte i kraft ved årsskiftet, stiller krav om, at den eksterne rådgiver skal være autoriseret. CRECEA har søgt og som forventet opnået autorisation, og dermed er CRECEA godkendt som rådgiver inden for alle arbejdsmiljøets områder.
Hvis din virksomhed ved screeningen får et problem-påbud eller et periode-påbud, kan CRECEA altså bistå din virksomhed med henblik på at få påbuddet ophævet.