CRECEA : sunde mennesker | sunde virksomheder : Nyheder
 
Arbejdsmiljø og Sikkerhed    Eksternt miljø    Sundhed og Helbred    HR og Trivsel    CSR    Kurser    Projekter    Om CRECEA    International    Online services
Pressemeddelse 08-12-2005

Pressemeddelelse: FUGA

Rosende ord til projekt om forebyggelse af arbejdsulykker

Et dynamisk koncept med et godt og let tilgængeligt materiale, der gør det let at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem. Sådan lyder de rosende ord i Aalborg Universitets evaluering af CRECEAs netop afsluttet projekt FUGA, som handler om at forebygge arbejdsulykker.

Den gode evaluering af det omfattende materiale, som skal gøre det overskueligt for danske virksomheder at arbejde for at undgå arbejdsulykker, gør projektleder Anne Birgitte Bonde fra CRECEA glad: ”Vi har arbejdet hårdt for at gøre materialet brugbart og nemt at komme i gang med. Derfor er det rart, at både tilbagemeldingerne fra de deltagende virksomheder og nu også fra den eksterne evaluering er positive,” siger hun.

Arbejdsmiljøarbejdet skal sættes i system

FUGA, som står for Forebyggelse af Arbejdsulykker gennem Arbejdsmiljøledelse, er gennemført i samarbejde med fem branchearbejdsmiljøråd. Projektet retter sig mod mellemstore virksomheder, der gerne vil arbejde målrettet med nedbringelse af arbejdsulykker, og gennem FUGA kan virksomheden opbygge begyndelsen til et arbejdsmiljøledelsessystemet som senere kan udbygges, så det kan certificeres efter OHSAS. ”Det handler om at få organiseret arbejdet med arbejdsmiljøet, og redskaberne i FUGA hjælper netop virksomheder til at systematisere, strukturere og styrke arbejdsmiljøarbejdet,” forklarer Anne Birgitte Bonde. Hun oplyser, at et nyt FUGA-forløb begynder til i efteråret 2006. Virksomheder, der kunne være interesserede i at deltage, kan høre mere om FUGA ved en temadag omkring forebyggelse af arbejdsulykker, som afholdes onsdag den 31. maj 2006 hos CRECEA i Århus.

08-12-2006

 

Kontakt

 

CRECEA Århus
Tlf. 87 33 11 00
Email
 

CRECEA Horsens
Tlf. 75 64 13 22
Email
 

CRECEA Fyn
Tlf. 66 15 33 50
Email
 

CRECEA Storstrøm
Tlf. 55 73 28 28
Email
 

CRECEA København
Tlf. 33 25 22 63
Email
 

Tilmeld nyhedsbrev

CRECEA A/S · Tlf. 70 10 86 00 · · www.CRECEA.dk · CVR-nr. 62 35 77 11