Bestseller

Automatisk højlager – et Bestseller projekt med vægt på design, effektivitet og arbejdsmiljø

År2012 - Ydelser/opgaverArbejdsmiljøFysisk arbejdsmiljø

Bestseller sætter helt nye standarder for lagerbygninger med virksomhedens nye lager- og logistikcenter ved Vojens. Med bl.a. 223 km træprofilbrædder, kobberinddækning ved indgangen og en transparent Foiltec facade som på et stadion er der langt til de kasser, som lagerbygninger ofte minder om. Men det har ikke kun været et smukt udtryk, der har været vigtigt for Bestseller. Arbejdsmiljøet for de ansatte, som snart skal begynde at modtage og videresende modetøj fra bygningen, har også været førsteprioritet. For at sikre, at arbejdsmiljøet i bygningen til flere 100 mio. kr. lever op til kravene har Bestsellers project manager Søren Sørensen bedt CRECEA om at rådgive om arbejdsmiljøet, allerede fra de første tegninger blev lavet.


”Arbejdsmiljøet skal tænkes ind fra begyndelsen, for så er udgifterne i den sidste ende langt mindre. Det viser erfaringerne fra mange andre projekter. Det koster blot et par timer for designeren at lave indretningen af en maskine om på tegnebrættet, mens det nemt kan koste flere 100.000 kr. at ændre på en maskine, når den er færdigbygget,” siger Søren Sørensen.


Jan Rasmussen fra CRECEA har været rådgiver på projektet og har bl.a. været i dialog med maskinproducenten om udformningen af to store arbejdsstationer, hvor han har sikret, at de lever op til Arbejdstilsynets regelsæt, har ført kontrol med, at Maskindirektivets krav opfyldes og har sikret en forhåndsgodkendelse hos Arbejdstilsynet. Desuden har Jan Rasmussen været med til at planlægge redningsveje og intern færdsel i byggeriet og dermed sikret, at byggeriet ud fra en arbejdsmiljømæssig vinkel på alle måder lever op til både Bygningsreglementet, Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og arbejdstilsynets regelsæt.

Mere information

Jan Rasmussen

Arbejdsmiljøkonsulent

Flere cases

Vis alle

DAFA A/S

At være trivselsmedarbejder er en ære

Erik Jørgensens Møbelfabrik

Produktion af kvalitetsmøbler kræver overblik over de interne processer

Danske Bedemænd

CRECEA Krisekorps - kan skabe tryghed på arbejdspladsen

Lantmännen

Terminalen med de gemte ildsjæle

Bo & Aktivitet Aabenrå

Når krop og sprog hænger sammen

Maribo Seed International ApS

Ergonomiske forbedringer på stedet

Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune

Balancen mellem stive rammer og pladdersnak