Broen Produktion

Høretest fik alle til at bruge høreværn.

År2013 - Ydelser/opgaverArbejdsmiljøFysisk arbejdsmiljøSundhedLovpligtige undersøgelser

Alle medarbejdere er begyndt at bruge høreværn, når de er i støjende områder i produktionen. Så synligt og konkret er resultatet, efter CRECEA gennemførte høretest hos Broen Produktion (BIBC&DE) i Assens, der producerer ventiler og komponenter til ventiler.
”Vi har hele tiden haft høreværn og ørepropper liggende og har opfordret medarbejderne til at bruge dem. Men tidligere var der alligevel mange, som undlod at gøre det,” fortæller afdelingsleder Carsten Jørgensen fra Broen, hvor der i produktionen er nogle støjende svejseprocesser, selv om virksomheden allerede har gjort meget for at dæmpe støjen.
Som en del af indsatsen mod støj fik Broen besøg af Lisbeth Sigh fra CRECEA, der tilbød høretest til medarbejderne i produktionen.

 

”Der var der mange, der fik sig en overraskelse, da de fik høretesten. Nogle opdagede, at de ikke hørte så godt, som de troede, de gjorde. Andre fandt ud af, at hvis de ikke passede på, kunne de miste hørelsen. Den bevidsthed har så efterfølgende fået alle til at bruge høreværn eller ørepropper,” fortæller han.
Lisbeth Sigh gennemførte høretest på omkring 40 medarbejdere, som de efterfølgende fik personlige tilbagemeldinger på. Hun  viste hver medarbejder skemaer og illustrationer, der viser, hvad støjpåvirkninger gør ved hørelsen, og hvordan den enkelte medarbejders hørelse var.
”Det havde en stor effekt på medarbejderne, at de visuelt kunne se, hvordan deres hørelse har udviklet sig. Og de fik en nyttig information - ikke bare en løftet pegefinger – de oplevede, at det var information, der var meget relevant og konkret, og det motiverede dem til selv at ændre adfærd,” fortæller Carsten Jørgensen.


Succesen med høretest og brugen af høreværn har fået Broen til at gå et skridt videre og nu arbejde med at tilbyde medarbejderne bedre høreværn til alle og formstøbte ørepropper til særligt udsatte medarbejdere.
”Støj er et fokusområde i vores arbejdsmiljøudvalg, og vi vil gøre meget for at dæmpe det. Vi har bl.a. gennemgået alle arbejdsprocesser, og har erkendt, at der er nogle situationer, som vi ikke kan gøre mere ved. Og de steder er det godt at se, at personalet nu alle bruger høreværn,” siger Carsten Jørgensen, der som fremtidige indsatser nævner planer om at arbejde med støjende adfærd og at se på generel støjdæmpning i virksomhedens lokaler.

Mere information

Lisbeth Sigh

Sygeplejerske

Flere cases

Vis alle

DAFA A/S

At være trivselsmedarbejder er en ære

Erik Jørgensens Møbelfabrik

Produktion af kvalitetsmøbler kræver overblik over de interne processer

Danske Bedemænd

CRECEA Krisekorps - kan skabe tryghed på arbejdspladsen

Lantmännen

Terminalen med de gemte ildsjæle

Bo & Aktivitet Aabenrå

Når krop og sprog hænger sammen

Maribo Seed International ApS

Ergonomiske forbedringer på stedet

Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune

Balancen mellem stive rammer og pladdersnak