Hotel Svendborg

Skuespiller satte liv i konflikterne for de ansatte på Hotel Svendborg, da CRECEA stod for temadag om konflikthåndtering.

År2014 - Ydelser/opgaverPsykisk arbejdsmiljøPsykisk arbejdsmiljø

Konflikterne udspillede sig bogstaveligt talt lige foran øjnene af de omkring 40 medarbejdere fra Hotel Svendborg, da de for nylig havde en temadag om konflikthåndtering. CRECEAs psykolog Johan Williams havde nemlig valgt at supplere sit oplæg om konflikthåndtering med live-optræden af skuespilleren Jan Tjerrild. Han nåede på under en time bl.a. at  være en sur gæst, der var utilfreds over at han ikke kunne hæve kontanter og en selvtilfreds berømthed, der krævede alle former for særbehandling – og blev utilfreds, når han ikke fik sin vilje.
”Han spillede rollerne særdeles indlevende og kompetent. Til tider kunne man næsten komme i tvivl, om det rent faktisk var for alvor – om han virkelig var sur. Det var meget lærerigt at se og prøve at håndtere for medarbejderne", fortæller Peter Richter, der er HR manager hos Halberg A/S, der ejer Hotel Svendborg.
 
Hotellet afholder to gange om året interne kurser for hotellets ansatte – temaet var denne gang vanskelige kunder og konflikthåndtering. For selv om Hotel Svendborg sjældent oplever vanskelige gæster, er det nyttigt for personalet at vide, at man har redskaberne til at håndtere en situation, hvis den opstår.
”Vi har tidligere arbejdet med kommunikation på de her kurser, men denne gang var det meget praktisk og konkret. Johan Williams gav os den teoretiske viden om konflikter og deres mønstre, og derefter fik vi en masse værktøjer og viden ved at se situationerne udspille sig foran os. Tilbagemeldingerne var meget positive bagefter, og medarbejderne har virkelig fået noget med hjem,” siger Peter Richter.

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Flere cases

Vis alle

DAFA A/S

At være trivselsmedarbejder er en ære

Erik Jørgensens Møbelfabrik

Produktion af kvalitetsmøbler kræver overblik over de interne processer

Danske Bedemænd

CRECEA Krisekorps - kan skabe tryghed på arbejdspladsen

Lantmännen

Terminalen med de gemte ildsjæle

Bo & Aktivitet Aabenrå

Når krop og sprog hænger sammen

Maribo Seed International ApS

Ergonomiske forbedringer på stedet

Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune

Balancen mellem stive rammer og pladdersnak