|
Sundhedsledelse
Sundhedsfremme i virksomheden skal have til formål at øge trivslen og velværet hos den enkelte medarbejder, og derigennem forbedre arbejdsmiljøet. På langt sigt vil det også kunne være med til at nedbringe sygefraværet.
CRECEA arbejder med instruktion i sundhedsledelse, formulering af sundhedspolitik, kortlægning af trivsel og sundhed, og gennemførelse af konkrete sundhedsfremmeaktiviteter, og sikrer, at virksomheden kan bruge konklusionerne i det øvrige arbejdsmiljøarbejde.
Hvis en virksomhed vil have det fulde udbytte af sundhedsfremmeaktiviteter skal sundhed på ledelsens dagsorden. CRECEA tilbyder instruktion til ledere og mellemledere, så man bliver i stand til at formulere en sundhedspolitik og vælge målrettede aktiviteter.
Sundhedspolitikker
Nedskrevne sundhedspolitikker om eksempelvis stress, rygning og kost er et tydeligt og synligt signal til medarbejdere og omverdenen om, at sunde medarbejdere er vigtige for virksomheden.CRECEA kan, sammen med medarbejdere fra virksomheden, udarbejde sundhedspolitikker,hvad enten det handler om kost, stress eller rygning. Politikken skal indeholde målsætninger og retningslinier, og skal desuden bestå af en række forslag til aktiviteter, som kan sikre, at der kommer handling bag ordene, så politikken virker i praksis.
|