Stress af efter ferien

Det kan være hårdt at komme retur på arbejde efter en lang og afslappende ferie, og mange frygter store bunker på skrivebordet og uoverskueligt mange e-mails i indbakken.

 

Vi håber, at du har kunnet finde ud af at lade arbejde være arbejde og fokusere på at slappe af på din ferie. Her giver CRECEA dig fem gode råd til at undgå stress, når du vender tilbage til alle de opgaver, der skal løses, møder der skal planlægges og afholdes, og målsætninger der skal opnås.

 

1 Den bløde start
Der er rigtig mange stresseksperter, der anbefaler, at du starter blødt op efter din ferie. Det er ikke uden grund. Der er forskningsmæssigt bevis for, at din krop og dit hoved omstiller sig til en anden ”gearing” efter ferien. Det er dog ikke nemt, når alle bunkerne og måske også medarbejdere og ledere skriger til dig ”løs mig!”
For at kunne skabe den bløde start for dig, skal du efter ferien sætte et tempo, som er under dit normale optimale præstationsniveau. Du kan selv mærke, hvor det er, men det kræver, at du sætter tempoet så langt ned, at du kan mærke at du ”underpræsterer”. Start med det fra dag et og øg så dig selv langsomt i niveau. Efter den første uge skulle du være nået så langt op i niveau, at du kun i korte perioder kan mærke, at du arbejder langsommere i niveau.
Oprethold så dette niveau resten af året, da det er dit reelle optimale niveau.

2 ”What have I done” lister
Mange vil anbefale ”to do” lister for at få styr på tingene. I stedet anbefaler vi, at du sætter dig ned en halv time, før du skal hjem og laver en ”what have I done” liste. Det er en liste over alle de opgaver, du nåede i løbet af dagen. Dette skal ses som mere motiverende, da mange af de opgaver, folk arbejder med i dag, er for komplekse til at stå på en ”to do” liste.

3 Lad være med at arbejde over
Det kan være meget fristende at arbejde over de første dage efter ferien for at indhente det forsømte - specielt hvis man skal arbejde i et lavere tempo end normalt. Det  er ifølge mange eksperter en dårlig ide, fordi du så lynhurtigt kommer ind i rytme, hvor dit arbejde bliver prioriteret over dit privatliv. Det giver typisk dårlig samvittighed, da det ikke er afstemt med familien, og dette er en af de største stressfaktorer vi har. Det leder op til råd nr. 4.

4 Tag familien med i prioriteringen
Ved din familie, hvor meget du har tænkt dig at arbejde det næste halve år? Ved du det selv? Afstem med din familie, hvor meget du faktisk har tænkt sig at lægge af tid på jobbet. Kan du holde 37 timer, eller regner du med at skulle bruge overtid? Det kan være rigtig godt at have stemt af med familien i forhold til det næste halve år. Husk familien har lige haft dig hos dem i typisk to-fire uger i træk, og nu forlader du dem igen for arbejdet. Sæt dem ind i, hvor meget de skal regne med at undvære dig. Måske kan dette også hjælpe på din prioritering.

5 Hvis alt andet fejler, brug dine 100 %
Hvis ovenstående ikke fungerer for dig, så tag dette råd:
Find selv ud af, hvordan du vil bruge din tid det næste halve år.
Husk, at du har kun 100 % af din energi/tid at give af. Hvor meget skal henholdsvis din familie, arbejdet, venner og anden fritid have?
Det vigtigste er at bremse dig selv, inden du går ud og laver det samme, som du altid har gjort. Hvad skal dine prioriteringer være?
Lev efter dem og forhold dig til, at så er det godt nok.
Du kan ikke give mere end 100 % af dig selv.

 

Få også her CRECEAs gode råd til, hvordan du hjælper en kollega med stress.


Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Hvordan er dit sommer autosvar?

"Jeg er på ferie til 5. august med begrænset adgang til mail og mobil"

 

Hvad er der i vejen med det autosvar? Se svaret nederst (hvis du ikke allerede har gættet det).

 

Læser du din arbejdsmail i ferien?

 

Hvis ja, så spørg dig selv, om der er et reelt behov for at tjekke mailen – har din arbejdsplads fx bedt dig om det? Eller handler det udelukkende om dårlige vaner?

 

Hvis det bare er en fortsættelse af en vane med altid at ”være på”, så benyt lejligheden til at koble helt af. Det er jo det, ferien er til for.
Hver gang du tjekker din mail, afbryder du din ferie. Så hvis det virkeligt er nødvendigt at ”tjekke ind”, så lav en aftale med dig selv og din arbejdsgiver om et afgrænset tidsrum.

 

En stresset hjerne kan ikke vurdere, om en opgave er vigtig – lige nu
Hvis man føler sig stresset, inden man går på ferie og i ferien hele tiden går og tjekker sin telefon for at se efter mails og beskeder, så kan det være virkelig problematisk. I den situation genaktiverer man den stress, man havde inden ferien, og man får således ikke muligheden for at slappe af. Desuden kan det forværres af, at en stresset persons hjerne har sværere ved at vurdere, om en opgave er en, man behøver at handle på nu, eller om den kan vente til senere. En stresset hjerne vil ofte vurdere alt som vigtigt, og derfor begynder man at svare på mails og løse opgaver, som reelt kan vente. Dermed er der en risiko for, at man bliver endnu mere stresset – mens man faktisk er på ferie.

 

CRECEAs gode råd
Derfor vil et godt råd fra CRECEAs erhvervspsykolog Daniel Mærsk være:
• slå mailopdateringerne fra på din telefon og pc, så du slet ikke modtager mails - så længe alene muligheden er der, vil hjernen være optaget af muligheden
• gem din arbejdstelefon væk, så du slet ikke kan se den.

Rigtig god ferie 

 

P.S. Autosvaret bør naturligvis lyde: ”Jeg er på ferie frem til 8. august UDEN adgang til min mail og mobil”… eller endnu bedre:

Jeg er på ferie frem til 8. august. God sommer”.


Mere information

Daniel Mærsk

Arbejds- og organisationspsykolog, aut.

Kender du prisen på en stress-sygemeldt medarbejder?

9.5.2019

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger hvert 2. år danskernes arbejdsmiljø, og i den nyeste undersøgelse (NFA 2018) angiver 13,6 %, at de har følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’ inden for de seneste 2 uger.

I sammenligning med tidligere undersøgelser udgør 13,6 % et lille fald, for i 2016 sagde 15,6 %, at de havde følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’ inden for de seneste 2 uger. Niveauet for 2016 havde ligget meget stabilt siden 2012.

 

Selvom vi kan glæde os over det lille fald, er der alligevel grund til bekymring, for ifølge undersøgelsen er den hyppigste årsag til stress arbejdet. For de der angiver, at de har følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’, er arbejdet for 94,9 % vedkommende en del af årsagen. Over halvdelen (54,4 %) angiver udelukkende arbejdet som kilde til stress, mens 40,5 % angiver, at det er en kombination af arbejde og private forhold, der har gjort dem stressede.

 

Dermed ser det ud til, at arbejdsbetinget stress er et vilkår i vores arbejdsliv, som vi alle skal forholde os til. Og gøre alt hvad vi kan for at forebygge.

 

Løsningen er ikke quick-fixes
Når vi har med stress at gøre, er løsningen ikke quick-fixes. Der er derimod behov for systematisk forebyggelse. Det er afgørende i forebyggelsen af stress, at man sætter ind på alle niveauer af organisationen og fx arbejder ud fra IGLO modellen, hvor man ser på Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation.

 

Men hvor meget koster det at forebygge? Har vi råd til at forebygge? Har vi råd til at lade være?

 

Det er svært at svare på.


Men man kan starte med at anslå, hvad det koster at have en medarbejder sygemeldt på grund af stress. Og den omkostning kan man bruge på forebyggelse i stedet.

 

Find ud af, hvad det ca. koster at have en medarbejder sygemeldt med stress. Prøv CRECEAs enkle beregner og få et overslag.

 

 


Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Ny lovændring - Kemi

26.3.2019

Arbejdstilsynet har netop udsendt en bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), som betyder, at kravet om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) ophæves.


Baggrunden for ændringen er, at man ikke længere finder kravet om udarbejdelse af APBer tidssvarende. Der vil i stedet komme et øget fokus på den kemiske risikovurdering (den kemiske APV) og et øget fokus på oplæring og instruktion.


En kemisk APV er en kemisk risikovurdering af virksomhedens processer eller opgaver, hvor der anvendes kemi. Vurderingen dækker al kemi, der håndteres, herunder mellemprodukter og affald, hvilket er produkter, der ikke nødvendigvis har et sikkerhedsdatablad. Den kemiske risikovurdering skal vurdere forebyggelse og foranstaltninger, som sikrer, at personer ikke kommer til skade på kort eller lang sigt. Dette gør, at virksomheden kan vurdere hele processer og udarbejde instruktioner derudfra i stedet for kun at vurdere enkeltstoffer, som man gør i dag ved APB.


CRECEA vurderer, at lovændringen giver mulighed for flere tilgange og metoder, så den enkelte virksomhed kan vælge den, der passer bedst til dem.


Mindre virksomheder med simplere kemiske produkter
De nye regler giver mulighed for at bruge mere simple informative plancher, som viser netop de kemiske produkter eller processer, der er i virksomheden. Plancherne sikrer en lettere instruktion af medarbejderne, men de skal underbygges af en kemisk APV (kemisk risikovurdering) og adgang til de opbevaring af Sikkerhedsdatablade (SDS) i fx digital form.

 

Virksomhed med et velfungerende kemikaliestyringssystem
Der forventes stærkt, at de klassiske APBer stadig vil være en god løsning til at sikre, at reglerne overholdes, og har en virksomhed et velfungerende kemikaliestyringssystem, kan det med stor sikkerhed stadig bruges. Dog med lettere tilretninger ift. den kemiske APV (kemiske risikovurdering).


Anvender man i dag CRECEAs KemiData, så er det stadig en god løsning, og i fremtiden vil CRECEA arbejde med flere simple modeller på kemisk risikovurdering og metoder til at sikre god instruktion og oplæring til erstatning for APB. Nogle af dem vil endda blive en integreret del af KemiData.

 

I løbet af foråret arbejder CRECEAs kemikere med flere simple løsninger til kemisk risikovurdering og metoder til at sikre god instruktion og oplæring.

 

I foråret afholder CRECEA et kursus om kemisk risikovurdering/kemisk APV. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om kurset her.

 

Nedenfor finder du en pdf med en oversigt over lovændringerne. CRECEAs kemikere viser dig her tydeligt, hvor ændringerne er ved at sammenligne den gamle og den nye lovgivning.  


Oversigt over lovændring

Mere information

Jens Kr. Winbladh

Arbejdsmiljøkonsulent, Cand.scient

Martin Pedersen

Kemiingeniør

Information om maskinværkstedsbekendtgørelsen

12.3.2019

I 2016 blev maskinværkstedsbekendtgørelsen introduceret som erstatning for den tidligere miljøgodkendelse. Kommunerne ønsker med tiden at få alle virksomheder over på den nye bekendtgørelse, og derfor vil alle virksomheder, som i dag har en miljøgodkendelse, på et eller andet tidspunkt skulle overgå til den nye bekendtgørelse.


At overgå til den nye bekendtgørelse kan kræve en del papirarbejde. Derudover er der krav om, at det hele skal indtastes digitalt til kommunen.

 

Læs mere om maskinværkstedsbekendtgørelsen nedenfor.

 

Maskinværkstedsbekendtgørelsen indeholder krav til luftforurening, støj, præstations- og egenkontrol, beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand samt krav til driftsjournal. Disse miljøkrav skal du redegøre for i forbindelse med anmeldelsen til kommunen, via Byg & Miljø.

 

En virksomhed er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen når:

  • Maskinværkstedet har et produktionsareal på 1000 m2 eller derover
  • Man tidligere har haft miljøgodkendelsen under A205
  • Der foretages ændringer eller udvidelser

 

En virksomhed kan køre videre på denne gamle godkendelse, men ved ændring eller udvidelse af virksomheden skal den nye bekendtgørelse anvendes, eller hvis kommunen vurderer, at virksomheden skal regodkendes.

 
Følgende aktiviteter er omfattet af bekendtgørelsen:
1) Stansning, prægning, savning og klipning af emner i jern, stål og metal
2) Massebevarende kold bearbejdning af plader af emner i jern, stål og metal som bukning, dyb-træk m.m. samt trådtrækning, flowforming (trykvalsning) og pladevalsning
3) Drejning, boring, fræsning, høvling og slibning af emner i jern, stål og metal
4) Mekanisk rensning ved tromling af jern, stål og metal i lukket beholder
5) Svejsning og skæring i ulegeret stål og rustfrit stål
6) Støvfrembringende overfladebehandling, herunder sandblæsning og pulverlakering, når den samlede udsugningskapacitet fra anlæg overstiger 10.000 normal m3 pr. time
7) Overfladebehandling i vådmaleanlæg, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, men under 150 kg/time eller 200 tons/år

 

Sådan kan CRECEA gøre det nemmere for dig at overgå til den nye bekendtgørelse

  • Varetage al den nødvendige myndighedskontakt for virksomheder og indhenter bl.a. miljøgodkendelser
  • Indtastning direkte i Byg & Miljø - via sikker rådgiveradgang (NemID)
  • Rådgive om luftmåling eller støjmåling
  • Varetage kontakt til kommunen
  • Vedligeholde VOC regnskab
  • Udføre OML beregning


Mere information

Jens Kr. Winbladh

Arbejdsmiljøkonsulent, Cand.scient

Martin Pedersen

Kemiingeniør

Stinus Kappel Andersen

Civilingeniør, kemiker

Sov godt. Søvn som indgang til at fremme mental sundhed i traditionelle mandebrancher.

14.1.2019

CRECEAs psykolog Tine Ravn Holmegaard har netop fået ovenstående projekt prækvalificeret ved fonden Velliv.

 

Baggrunden for projektet er det faktum, at mænd har sværere ved at gå til læge med ”almindelige” symptomer, og det er endnu sværere, når det gælder mentale helbredsproblemer. Den gode nyhed er, at mænd, som kommer i behandling for mentale helbredsproblemer, får stort udbytte af behandlingen.


I projektet vil deltagerne – via søvn - få åbnet op for snakken om, hvordan man har det – også blandt kollegerne på arbejdspladsen. Derudover vil man også opnå mere veludhvilede medarbejdere med et større overskud, og medarbejdere, som ved, hvad de skal gøre for at hjælpe og støtte hinanden ved behov. Deltagerne er både mænd og kvinder ansat på arbejdspladsen.

 

Når man deltager i projektet, får man:

  • En workshop på 1 time med et kort oplæg om søvn mm samt kollegial snak 
  • De interesserede vil i en periode (ca. 1 måned) låne et ur, som registrerer deres søvn 
  • Derefter mødes vi igen og drøfter gode søvnvaner og andet relevant i forhold til mentalt helbred 
  • Ledere, AMR, TR tilbydes en ekstra undervisning i at spotte og gribe ind, hvis en medarbejder udviser tegn på dårlig trivsel

 

Det koster ikke noget at deltage i projektet, men virksomheden skal være villig til at investere tid i projektet. Virksomhedens investering:

  • Medarbejdere – 1 time - introduktion
  • Medarbejdere – søvnregistrering
  • Medarbejdere – opfølgende møde af max 1 times varighed
  • TR, AMR, ledelse – frivillig kursusdag (7,5 t). Kursusdagen kan godkendes som supplerende arbejdsmiljøuddannelse

 

Vis din interesse for projektet

Hvis I kunne være interesseret i at deltage i projektet, som forventes at løbe fra august 2019 - marts 2021, så udfyld nedenstående interesseark og send det til trh@crecea.dk.

Har I spørgsmål, så kontakt Tine Ravn Holmegaard på Tlf: 24289151 eller mail trh@crecea.dk.


Tine glæder sig til at høre fra jer.


Vis din interesse

Mere information

Tine Ravn Holmegaard

Arbejds- og organisationspsykolog, aut.

Alle artikler

Se alle

Ny lovændring - Kemi

26.3.2019 | 

Vision Zero

22.10.2018 | 

Ekspertudvalgets anbefalinger til et ”Nyt og forbedret arbejdsmiljø”

11.10.2018 | Herved kommenterer CRECEA ekspertudvalgets anbefalinger

Nyt om arbejdsmiljøcertificering

31.8.2018 | I løbet af de næste 3 år – og senest den 12. marts 2021 - udfases den eksisterende arbejdsmiljøstandard OHSAS 18001, og den erstattes af den europæiske standard ISO 45001.
I CRECEA er vi enige om, at den nye standard ISO 45001 er en klar forbedring. Den er nemlig et udtryk for et mere velfungerende ledelsessystem, som har potentiale til at kunne skabe et bedre arbejdsmiljø.

CRECEAs ingeniør Henrik Elberg fremhæver her de 5 forskelle, som, han mener, er de væsentligste for et bedre arbejdsmiljø.

Erik Jørgensens Møbelfabrik

2.10.2017 | Produktion af kvalitetsmøbler kræver overblik over de interne processer

Test dig selv

19.9.2017 | Mon din viden om arbejdsmiljø er opdateret?

September måneds gode råd

1.9.2017 | Er der sammenhæng mellem tidlig død og skimmelsvamp?

Terminalen med de gemte ildsjæle

31.5.2017 | Ergonomi i Lantmännen

Ved du, om du har styr på virksomhedens kemi?

18.5.2017 | Få svar med 8 spørgsmål i tjeklisten

Roskilde Kommune

1.5.2017 | Forflytninger udover det sædvanlige

Test din viden om kemi

17.3.2017 | 10 spørgsmål der afslører, om du har styr på de grundlæggende arbejdsmiljøregler for kemi

Bo & Aktivitet Aabenrå

9.2.2017 | Når krop og sprog hænger sammen

24. december

24.12.2016 | Ulykker i hjemmet

23. december

23.12.2016 | Kan juleferien få stress til at forsvinde?

22. december

22.12.2016 | Nudging

21. december

21.12.2016 | Hvordan vælger jeg den rigtige handske?

20. december

20.12.2016 | Sikkerhedskultur

19. december

19.12.2016 | Gode råd til arbejdsmiljørepræsentanten

18. december

18.12.2016 | Julegodter – og måske en ekstra løbetur

17. december

17.12.2016 | Du kan selv være med til at minimere støj

16. december

16.12.2016 | Ét godt råd om konflikter

15. december

15.12.2016 | Elastikøvelser og udstrækning

14. december

14.12.2016 | Brug af testværktøjer

13. december

13.12.2016 | Stress er en kompleks udfordring

12. december

12.12.2016 | Gode råd til en lang julerejse

11. december

11.12.2016 | Generende støj der kommer udefra

10. december

10.12.2016 | Juleergonomi

9. december

9.12.2016 | Rigtig god julefrokost

8. december

8.12.2016 | Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

7. december

7.12.2016 | Julemotion

6. december

6.12.2016 | Har du styr på den nye faremærkning af kemikalier?

5. december

5.12.2016 | Sådan kan støj på storrumskontoret forebygges

4. december

4.12.2016 | Hjælp en kollega godt tilbage på arbejde

3. december

3.12.2016 | Få teamet til at præstere

2. december

2.12.2016 | En ergonomisk drillenisse

Maribo Seed International ApS

30.11.2016 | Ergonomiske forbedringer på stedet

Ledercoaching

15.8.2016 | At have en sparringspartner er en uvurderlig hjælp

Inspiration hiver udfordringer ud i lyset

11.5.2016 | Med en skræddersyet arbejdsmiljøuddannelse

Forskere slår alarm

2.5.2016 | De bekymrer sig for kvaliteten af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø på de lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser

Sluk for konflikten

1.5.2016 | 

Planlæg dit møde

1.4.2016 | - Og kom godt fra start

Balancen mellem stive rammer og pladdersnak

24.2.2016 | Erfaringer med profilværktøjet Diversity Icebraker

Personlige samtaler gav APVen liv

11.2.2016 | Læs om erfaringerne ved Poul Pedersen A/S

Din rolle som AMR

1.2.2016 | Hvad er min rolle som arbejdsmiljørepræsentant i trivselsspørgsmål?

Arbejdsmiljø i ny- og ombygninger

1.11.2015 | Tænk arbejdsmiljø ind i projektstadiet

Forbered sundheden

1.10.2015 | Få tjeklisten til den gode forberedelse

Mindre belastning men mere aktivitet

1.9.2015 | Mindre belastning i arbejdsmiljøet stiller krav om højere aktivitetsniveau

Sov til du føler dig udhvilet

20.8.2015 | Det er ikke spild af tid at sove, læs her hvorfor.

Tjekker du mails i ferien?

10.7.2015 | Er du på vej på ferie, så tjek her om det er dig, der skal gemme telefonen væk

Hvordan er reglerne for at arbejde ude i sol og varme?

1.7.2015 | Bliv klogere på hvad vejledningen er i forhold til at arbejde udendørs i varmen og få gode råd til førstehjælp, hvis nogen bliver dårlig i varmen.

Unge mand – lever du farligt?

11.6.2015 | Unge mænd i alderen 15-25 år dør 3 gange oftere end kvinder

Er du en god kollega?

1.5.2015 | Få her nogle gode råd til hvordan du er en god kollega

Sid godt ved bordet på kontorarbejdspladsen

14.4.2015 | Her er nogle gode råd til, hvordan du kan indrette kontorarbejdspladsen.

Hvordan håndterer du ubehagelige mails?

1.4.2015 | Her er en række gode råd

Viden: få din nattesøvn

10.3.2015 | Nattesøvnen er væsentlig for din sundhed og for at forebygge bl.a. stress. Her er nogle gode råd til at sikre en god nattesøvn

Kom godt i gang med beredskabsplaner

1.2.2015 | Få CRECEAs gode råd til at komme i gang med arbejdet med jeres beredskabsplaner.

Brug hovedet til at løfte rigtigt!

1.12.2014 | Sådan er budskabet i CRECEAs gode råd om at løfte rigtigt og passe godt på ryggen.

Nudging i arbejdsmiljøet

5.11.2014 | Nudging er perfekt til at skabe forbedringer i arbejdsmiljøet ved at skubbe til adfærden på arbejdspladsen. I denne artikel kan I læse mere om, hvordan CRECEA bruger nudging i vores rådgivning til at ændre adfærden til det bedre – til gavn for arbejdsmiljøet.

Hjertestarter, sådan bruger du den

1.10.2014 | Førstehjælp: Den 16. oktober er der hjertestarterdag, og i den anledning er her CRECEAs gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man oplever en person med hjertestop.

Vær sikker på at følge loven

30.9.2014 | Nyhed: CRECEA Lovkravsliste er et nyt tilbud til virksomheder, der er certificerede og derfor skal være opdateret på den seneste lovgivning. Eller til virksomheder, der bare gerne vil være opdaterede.

Fokus på vidner til mobning

18.9.2014 | Vidnerne til uenighed og konflikter kan spille en vigtig rolle i forhold til at forebygge, at mobning opstår på arbejdspladsen.

Ansvar og pligter i arbejdsmiljøet

1.9.2014 | Alle har et ansvar for, at arbejdsmiljøproblemer bliver løst.

Hjælp en stressramt kollega

18.8.2014 | VIDEN: CRECEAs psykologer beskriver her, hvad du skal kigge efter, og hvad du kan gøre, hvis du har en kollega, der viser tegn på stress.

Få frisk luft og hold dig kølig i varmen

31.5.2014 | Indeklima: Her er seks gode og gratis råd til at holde jer kølige i varmen.

Ryd op i rengøringsmidlerne

1.3.2014 | Brug en ledig stund til at rydde op i gamle faremærkede produkter.

Brug nudging til at forbedre arbejdsmiljøet

5.2.2014 | NUDGING: Nogen glemmer høreværnet, nogle har for travlt og andre får ikke bevæget hæve- sænkebordet. Her er gode råd til hvordan du effektivt kan bruge nudging i de tre situationer og dermed forbedre arbejdsmiljøet.

Sygefravær og arbejdsfastholdelse

4.2.2014 | Læs mere om de nye refusionsregler, og om hvordan CRECEA kan rådgive jer omkring sygefravær i forhold til de nye sygedagpengeregler.

Godt for lænden at være i god form

12.12.2013 | En ny undersøgelse viser, at god fysisk form kan hold smerter i lænden væk.

God ergonomi i bilen

7.11.2013 | Ergoterapeut Kate Severinsen vurderer ergonomi og arbejdsmiljø, når hun kårer businessbilen 2014

Er du helt sikker på CE-mærkningen?

10.9.2013 | En CE-mærkning er ikke en godkendelse, og der er god grund til at få rådgivning, når I skal købe ny maskine.

Skru op for arbejdsglæde og performance

5.9.2013 | Lad CRECEA hjælpe med at skabe rammerne for de bedste resultater.

Øvelser til kroppen så du kommer godt i gang

8.8.2013 | August måneds råd

Styrketræning gav færre smerter

20.6.2013 | Laboranters smerter i nakken blev mindsket med 70 pct. efter styrketræning.

Musesmerter rammer mænd

14.3.2013 | Måske er kvinder mere bevidste om at passe på kroppen, når de arbejder.

Sladder kan give stress

17.1.2013 | Oplevelsen af at blive frosset ude på arbejdspladsen eller at være udsat for sladder og rygter giver både fysisk og psykisk stress hos den, det går ud over.