Kemi

Ny kemibekendtgørelse

Kemisk risikovurdering og instruktionspligt - nye muligheder

Den 1. juli 2019 blev kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) ophævet. Baggrunden var en oplevelse af, at de ressourcer, der blev brugt på at udarbejde APB’er ikke stod mål med effekten af indsatsen.

I stedet vurderer man, at det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet, hvis man fokuserer på dels risikovurdering af farlige processer fremfor kun på de enkelte farlige stoffer og dels indfører en metodefrihed i, hvordan man vælger at instruere de ansatte. På den måde kan man skabe en mere systematisk tilgang til det kemiske arbejdsmiljø, og man kan benytte sig af mere målrettede arbejdsinstrukser.

Resultatet er, at med fjernelsen af kravet om APB, er der kommet mere fokus på den kemiske risikovurdering og på instruktions- og tilsynsforpligtelsen.

Kemisk risikovurdering
Udgangspunktet for den kemiske risikovurdering er leverandørens sikkerhedsdatablade og den øvrige viden, der er i virksomheden om arbejde og udsættelse for farlige stoffer. Det kan fx være viden om, at der dannes svejserøg eller udvikles støv fra processer. Denne viden og iagttagelser bør også inddrages i risikovurderingen.  

Derudover skal arbejdsgiveren udarbejde en liste over de farlige stoffer og materialer med henvisning til sikkerhedsdatablade, og de ansatte skal have adgang til dem.

Nedenstående 7 vurderingselementer skal inddrages i den kemiske risikovurdering. Der er dog ikke krav om, at de skal være skriftligt dokumenteret:

  1. Stofferne og materialernes farlige egenskaber
  2. Udsættelsesgraden, -typen og varigheden
  3. Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden
  4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
  5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
  6. Arbejdstilsynets grænseværdier
  7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed

Hvis man ved risikovurderingen kommer frem til, at der er behov for forbedringer, skal det indføjes i den almindelige APV’s handlingsplan. Man kan også i handlingsplanen indføje, at man rent faktisk har vurderet diverse processer, og at foranstaltningerne var i orden. Derved har man dokumentation for, at man har gennemført risikovurderingen. En anden mulighed er, at man lader konklusionen indgå i referatet fra møde i AMU.

Instruktionspligt
Der er som udgangspunkt metodefrihed i forhold til, hvordan man vælger at instruere. Instruktionen skal gentages senest hvert tredje år fx sammen med APV’en.

Instruktionen kan både være mundtlig og skriftlig.

Den mundtlige instruktion af de ansatte er baseret på den kemiske risikovurdering og skal omfatte følgende områder:

  1. De farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen
  2. Opbevaring: Hvordan stoffer håndteres og opbevares sikkert
  3. Korrekt brug. Sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herunder brug af værnemidler
  4. Uheld: Foranstaltninger ved uheld, spild, brand mv.
  5. Affald: Bortskaffelse af stoffer

Hvis der anvendes særligt farlige stoffer som fx kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller giftige stoffer, eller hvis risikovurderingen på anden måde har vist, at der er en særlig risiko ved en proces, skal den mundtlige instruktion understøttes af skriftligt materiale. Det kan være eksisterende arbejdspladsbrugsanvisninger eller arbejdsinstrukser, eller det kan være piktogrammer, billeder eller videoer. Det kan også være i form af skemaer med billeder af de konkrete værnemidler og andre foranstaltninger.