Ledersparring/coaching

Som leder vil man af og til stå i situationer, der kalder på relevant, skarp og kvalificeret sparring. Det kan være udfordringer, man ikke har stået i før, mønstre man gerne vil have hjælp til at bryde, eller ideer man gerne vil have modspil og nye perspektiver på. Det kan også være ens egen trivsel som leder, som man har brug for at sætte fokus på.
Med et personligt ledercoachingforløb tager vi fat i præcis de udfordringer, som er vigtigst for dig som leder og arbejder målrettet med dem – til gavn for både dig og din organisation.

 

Nedenfor kan du læse om Jørgen Bach, senior partner i Arkitema, som har benyttet sig af et ledercoachingforløb, og hvad han har fået ud af det.

Læs mere

Ledercoaching med personlighedsprofil

Som leder skal man konstant balancere det at være menneske og det at være leder. Til tider kan man opleve at det, der er ens største styrker og særlige kendetegn som leder, også er ens største svagheder. Det kan fx være, at lederens udstrakte tillid og store vægt på selvledelse, pludselig i en konfliktsituation giver anledning til, at konflikten optrappes. Eller at lederens visionære fremsyn og iderigdom i en periode med mange forandringer gør, at kontakten til medarbejderne kommer under pres.
I CRECEAs ledercoachingforløb med personlighedsprofil tager vi udgangspunkt i en af de mest anerkendte personlighedsprofiler (NEO PI-R, JTI eller MBTI). Med afsæt i testen arbejder vi i dybden med det personlige lederskab og de særlige styrker og udfordringer, som du som leder ønsker at udvikle.

Karriereafklaring

Er du som leder i tvivl om, om du er landet på den rette hylde? Eller blot i tvivl om hvad der skal være dit næste karrieremæssige mål? CRECEAs karriereafklaringsforløb er målrettet netop de udfordringer, som du gerne vil sætte spot på. Karriereafklaringen kan både tage udgangspunkt i et specifikt udviklingsønske eller en konkret jobmulighed – eller i et mere alment ønske om at blive klogere på, hvad der motiverer dig og gør, at du udfolder dig optimalt i jobbet.
CRECEAs konsulenter er certificeret i en række tests, som kan hjælpe dig i denne proces, men forløbet kan også have form som et coachingforløb.

Det kan vi