Psykolog søges til kontor i Aarhus

1.6.2018

CRECEA A/S søger nu en erhvervspsykolog til primært at betjene kunder i Midtjylland. Du vil blive tilknyttet CRECEAs kontor og det faglige fællesskab i Aarhus.

 

Psykologerne i CRECEA A/S løser en bred vifte af opgaver inden for organisationsudvikling og psykisk arbejdsmiljø i bred forstand. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
 
Arbejdsområder
Vores kunder er blandt de førende inden for deres produktområder og kræver høj kvalitet, som vi modsvarer. Opgaverne fordeler sig inden for hovedområderne:

• Organisationsudvikling – ofte i form af større forandringsprojekter, teambuilding, kompetenceudvikling m.m.
• Psykisk arbejdsmiljø i bred forstand, herunder bl.a. kommunikation, samarbejde, stress og konfliktløsning, forebyggelse af mobning og vold m.m.
• Supervision, coaching og ledersparring samt rådgivning af såvel enkeltpersoner som grupper
• Individuelle samtaleforløb med primært fokus på forhold på arbejdspladsen
 
Dine kompetencer
• Vi forventer, at du er cand. psych. med erfaring fra ovennævnte arbejdsområder
• Du evner at sætte kunden i centrum og lade dette være afsættet for det professionelle samarbejde
• Du kan facilitere udviklingsprocesser på både individ-, gruppe- og organisationsniveau
• Du er fagligt velfunderet og søger hele tiden at opkvalificere dig
• Du kan arbejde selvstændigt, men nyder også at samarbejde med andre om dine opgaver
• Du er fleksibel og bevidst om dine stærke og svage sider
 
Vi tilbyder
• Gode arbejdsforhold i et fagligt krævende og stimulerende miljø, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af eget arbejde samt mulighed for sparring og kollegial supervision
• Du vil være omgivet af erfarne, professionelle kollegaer i en virksomhed, der har fokus på til stadighed at vedligeholde og udvikle et højt fagligt og forretningsmæssigt niveau
• De alsidige arbejdsopgaver løses i tæt samarbejde med de øvrige konsulenter
• Løn efter kvalifikationer.
 
Praktiske oplysninger
Yderligere information om stillingen fås hos vicedirektør Anna Mathiasen på tlf. 23333261 og mail am@crecea.dk eller hos erhvervspsykolog Tine Bødker Grynnerup på tlf. 24289152 og mail tbg@crecea.dk.

 

Ansøgningen sendes til ansvarlig for ansøgninger lkr@crecea.dk.

 

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2018, og der vil blive holdt ansættelsessamtaler ultimo juni/primo juli.

Vi forventer ansættelse senest 1.9.2018.

 


Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk

Nyheder

Se alle