Temadag om sundhedsfremme

Hvordan skal netop vores virksomhed arbejde med sundhedsfremme, hvilke behov har medarbejderne, og hvordan kommer vi bedst i gang? CRECEA står for en temadag, hvor medarbejderne sætter ord på deres opfattelse af sundhed og trivsel, og gennem dialog og coaching med CRECEAs konsulent kommer frem til gode ideer omkring, hvordan netop deres virksomhed kan arbejde med sundhedsfremme. Efter mødet sammenfatter og prioriterer CRECEAs konsulent forslagene og kommer derefter med konkrete bud på, hvordan arbejdet med sundhedsfremme kan blive tilrettelagt.

Læs mere

Søvn

Søvnen har stor betydning for vores sundhed og trivsel, og derfor er der rigtig god grund til at se søvnen som en del af arbejdsmiljøet.
CRECEA rådgiver medarbejdere med natarbejde om, hvordan de bedst kan optimere deres søvn og dermed trives med natarbejde, og CRECEA rådgiver virksomheder om, hvordan søvnen også har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og fx på muligheden for at udvikle og helbrede stress.

 

Klik på Læs mere og få meget mere viden om søvn og nogle gode råd til at forbedre din søvn.

At sove er bestemt ikke spild af tid, for der sker rigtig meget, når vi sover”, siger CRECEAs læge med speciale i arbejdsmedicin, Jens Brandt. Søvnen er vigtig for vores indlæring, for vores psyke og for vores restituering.  I starten af natten i den dybe søvn genopbygges vores muskler, og om morgenen i drømmesøvnen restituerer hjernens tankevirksomhed, og vi får styr på følelser og tanker.
Generelt kan man sige, at hvis man sover bedre, er der mindre risiko for sygdomme som diabetes, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, Alzheimer/ demens, immunapparat, og vores trivsel og humør bliver påvirket positivt.
Derfor er der rigtig god grund til at optimere vores søvn, og 8 timers søvn er bestemt ikke for meget for nogen, mens det er rigeligt for andre. Derfor er Jens Brandts allerbedste råd, at man skal indrette sin søvn, så man når at sove, til man vågner af sig selv og ikke af vækkeuret.

 

Artikel: Nattesøvn er væsentlig for din sundhed og for at forebygge bl.a stress.

Søvn er en overset ”fitness faktor”, og god søvn har stor betydning for helbredet. Alligevel gør de færreste noget aktivt for at forbedre deres søvn, hvis de sover dårligt.
Her får du lidt viden om søvn – og ikke mindst nogle gode råd til, hvordan du kan forbedre din søvn.

 

Hvad gør søvnen for vores sundhed?
Når vi sover, genopbygges kroppen, samtidig med at hjernen lader op til nye udfordringer. God og rigelig søvn forebygger demens, og den mindsker risikoen for hjertesygdomme. Gode søvnvaner ser også ud til at styre sukkerstofskiftet bedre, så man har mindre tendens til at blive overvægtig og fed.
Det er også under søvnen, at kroppen restituerer, og musklerne genopbygges, så vi er klar til nye udfordringer. Helt ny forskning tyder også på, at søvnhormonet melatonin øger knogleopbygningen og forebygger knogleskørhed.

 

Sover du godt?
De færreste mennesker ved, at det er naturligt at vågne 20-25 gange i løbet af en nat. Som regel sover man igen i løbet af et halvt minut. Selv om man har været vågen, har man altså ikke sovet dårligt. Det er meget almindeligt at være vågen i en længere periode midt på natten, uden at det er et problem. Når du skal vurdere, om du sover godt og tilstrækkeligt, skal du se på, om:
• Du vågner udhvilet om morgenen
• Du sover om natten, når kroppen rent fysisk sover
• Du har let ved at falde i søvn – eller du har gode strategier for at falde i søvn
• Du sover 6-8 timer om natten
Det vigtigste mål for, om du har god og tilstrækkelig søvn, er, at du vågner udhvilet og ikke lider af søvntrang i løbet af dagen.

 

Hvornår sover vi dårligt?
Vi kan alle sammen sove dårligt i en eller flere nætter, uden at det bliver til et problem. Når vi af den ene eller anden grund har sovet dårligt, kompenserer kroppen ved, at vi sover længere og mere intensivt i de følgende nætter. Det er først, når vi mange dage i træk vågner trætte om morgenen uden at være udhvilede, samtidig med at vi er søvnige og trætte hele dagen, at det er blevet et problem.

 

Sådan kan du tjekke din egen søvn:
Søvnløshed kan være selvforstærkende. De, der bekymrer sig om, at de ligger vågne om natten, har sværere ved at sove, og på den måde kan bekymring for den manglende søvn i sig selv føre til søvnløshed.
Der er to måder at håndtere manglende søvn:
1. Man kan ignorere det, og afvente at søvnen normaliseres
2. Man kan monitere sin søvn med en søvn app til en smartphone, som overvåger søvnen. Så kan man hver morgen se, hvor godt man har sovet
Viser det sig, at du virkelig sover dårligt, kan du gennemgå de faktorer, der ødelægger søvnen og gøre noget ved dem.
 
Gode råd: sådan kan du sove bedre:
Hav faste døgnrytmer for søvn – altså nogenlunde faste sovetidspunkter

Planlæg sovetiderne så du vågner udhvilet efter en nattesøvn - du skal nok i seng lidt tidligere, end du plejer
Fjern tv, ipad og smartphone fra soveværelset
Drik ikke kaffe eller andre ting med centralstimulerende stoffer som koffein, inden du skal sove
Undgå lyskilder i soveværelset og på toilettet, som indeholder blåt lys. Gå i stedet efter glødelampe eller halogen glødelampe - gerne med lysdæmpning

 

CRECEA afholder løbende kursusdage om søvn. Se i kursuskalenderen, om der er et planlagt, som passer dig.

 

CRECEA arbejder også med søvn i bl.a. natundersøgelser og stresshåndtering.

Motion

Motion på arbejdspladsen er både sundt og sjovt, og det skaber nye sociale relationer. Ønsker virksomheden det, kan CRECEA rådgive omkring indretningen af motionsrummet, ligesom CRECEAs konsulent kan give instruktion i at bruge træningsudstyret, oplære virksomhedens egne instruktører og lave vejledninger til træningsøvelser. Endelig kan konsulenten lave individuelle motionsprogrammer og give fysioterapeutiske råd og træningsvejledning i forhold til skader.

Stress kroppen af

Stress påvirker i høj grad krop og velvære. I samarbejde med CRECEAs psykolger tilbyder vores fysioterapeuter derfor stressbehandling med fokus på kroppen med henblik på at mindske påvirkningerne og øge velværet. ”Stress kroppen af” kan være rådgivning omkring fysisk træning, afspænding eller massage, alt efter hvad den stressramte sammen med CRECEAs fysioterapeut finder frem til passer til den stressramtes ønsker og fysik.

Fysioterapi

Behandling og forebyggelse af skader hos medarbejderne kan betyde færre sygedage og bedre trivsel. Har en medarbejder en akut eller kronisk skade, eller har behov for forebyggende behandling, kan CRECEAs fysioterapeuter tilbyde behandlinger på virksomheden eller på CRECEAs egne klinikker. Fysioterapeuterne kan blandt andet tilbyde behandlende massage, ultralyd, individuel træningsterapi og ergonomisk vejledning, som kæder arbejdsmiljøet sammen med kroppens reaktioner.

Rygestop

Få mange røgfrie fordele - med CRECEA Rygestopkurser.
Sunde medarbejdere, ren luft på arbejdspladsen og færre sygedage. Fordelene ved røgfrie arbejdspladser og medarbejdere er mange og veldokumenterede, og derfor er der god fornuft i at investere i effektive rygestoptilbud til medarbejderne.

 

Læs mere

Cases

Vis alle

Sct. Clemens og Øster Jølby Apotek

”Den her træning passer lige til os”

Horsens Service og beredskab

Sunde brandmænd er bedre brandmænd

Jørgen Kruuse A/S

Tilslutningen var stor, og et overraskende emne blev et af dagens mest debatterede, da virksomheden Jørgen Kruuse sammen med CRECEA holdt sundheds- og trivselsdag for medarbejderne.

F&H of Scandinavia A/S, Viborg

Læs casen om, hvordan et påbud fra Arbejdstilsynet satte fokus på ryggene og løftene og skabte varige forbedringer i arbejdsmiljøet hos F&H i Viborg, der er Skandinaviens største grossistvirksomhed indenfor kitchen, living & dining.

Poul Pedersen

Kompetent førstehjælpskursus gjorde medarbejderne hos Poul Pedersen A/S mere trygge.

Trioplast

Medarbejderne er blevet sundere på Trioplast. Læs mere om sundhedsprojektet.

Nordic Sugar

I bedre form hos Nordic Sugar Innovation & Technology

Scania Biler

Sundhed på Scania Bilers værksteder

OK

Elastikøvelser letter kontorarbejdet hos OK

Det kan vi