Ledelse og motivation i en pandemi
Lær hvordan du leder og motiverer dine medarbejdere – selvom det er på distancen – på bare 2 timer.
Tid og sted
Dato
Sted
Hvordan leder og motiverer jeg medarbejdere på distancen?
Dette 2-timers online kursus henvender sig til ledere med personaleansvar. Her lærer du, hvordan du tager hånd om dine medarbejderes trivsel ud fra medarbejderes individuelle og forskellige behov.
Vi ved fra forskningen, at ledernes fokus i løbet af pandemien har ændret sig.
I forårets nedlukning var ledernes primære bekymring og fokus på produktivitet og mindst på trivsel, mens undersøgelser viser, at ledernes fokus nu er på medarbejdernes (mis)trivsel og tilknytning til arbejdspladsen.
Ledernes opgaver og behov har dermed ændret sig i løbet af nedlukningen, og mange ledere efterspørger konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, der viser sig som bl.a. corona mathed, ujævne præstationer og svingende behov for ledelsesstøtte.
På kurset bliver du præsenteret for værktøjer, der til at starte med giver dig en åbning for samtaler om medarbejderes trivsel. Værktøjet indeholder en risikovurdering, som bl.a. giver dig et ledelsesmæssigt overblik over medarbejderes behov for støtte og kontakt. På den måde bliver du i stand til at skelne mellem, hvem der skal have mest ledelsesmæssig opmærksomhed, og hvem der behøver mindre.
På 2 timer gennemgår vi:
- Hvad motiverer medarbejderne? 3 forskellige motivationsværktøjer
- Præsentation og brug af et dialogværktøj – du får det udleveret bagefter
- Risikovurdering af medarbejdere så du som leder ved, hvem der skal have mest opmærksomhed
Uddannelsen er for dig der:
- Har lederansvar
- Vil sikre medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde i en svær tid
- Vil sikre at medarbejderne er en del af et arbejdsfællesskab hjemmefra
- Vil have forudsætninger og konkrete værktøjer til at opdage hvis en medarbejder er i mistrivsel
Praktiske informationer
- Kurset er online. Du modtager link til systemet inden kursusstart