Stress

Trivselsundersøgelsen - den gode proces

Skab bevægelse i arbejdspladsens trivsel med en trivselsundersøgelse.
Trivselsundersøgelsen kan være et værdifuldt værktøj for både ledere og medarbejdere, men det kræver, at processen bliver grebet rigtigt an fra forberedelse til evaluering. 
I denne korte guide får du CRECEAs 4 gode råd til jeres næste trivselsundersøgelse. 

Skab bevægelse i arbejdspladsens trivsel med en trivselsundersøgelse 
Mange danske arbejdspladser laver regelmæssige målinger af medarbejdernes trivsel, ofte som en del af den lovpligtige APV-proces eller som en del af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Det er dog ikke altid, at disse undersøgelser skaber den udvikling og værdi, som arbejdspladsen håber og ønsker. Det er en skam, for en trivselsundersøgelse kan være et værdifuldt værktøj for både ledere og medarbejdere, men det kræver, at processen bliver grebet rigtigt an fra forberedelse til evaluering. 
I denne korte guide får du CRECEAs 4 gode råd til jeres næste trivselsundersøgelse. 

Hvad er "Trivsel på arbejde" i det hele taget for et begreb? 
De fleste af os har sikkert en fornemmelse af, hvad begrebet trivsel dækker over, og hvilke forhold på arbejdspladsen, der har betydning for, om vi trives.

Når CRECEA gennemfører en trivselsundersøgelse, forholder vi os til de faktorer, som forskning og praksis viser, har betydning for trivslen på en arbejdsplads. Det er emner som arbejdets indhold og organisering, krav i arbejdet, ledelse, samarbejde og forandringer på arbejdspladsen, konflikter på arbejdspladsen og trivsel i arbejdet.

Således anvender CRECEA et forskningsmæssigt valideret spørgeskema, som er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Spørgeskemaet giver mulighed for, at resultatet af en undersøgelse kan sammenlignes med et landsgennemsnit på tværs af brancher, hvilket kan give en indikation af, hvor netop jeres styrker og udviklingspunkter ligger.

Fire gode råd til jeres næste trivselsundersøgelse

  1. Brug trivselsundersøgelsen som et strategisk værktøj
    Hvis arbejdspladsen gør sig klart, hvad formålet med undersøgelsen er, og anvender den rigtigt, kan en trivselsundersøgelse være et godt strategisk redskab til at skabe både forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø og i arbejdet med virksomhedens kerneopgave. I danner jer et overblik over trivslen i virksomheden, de forskellige afdelinger og teams. Derudover er trivselsundersøgelsen et godt udgangspunkt for efterfølgende dialog om, hvilke områder I skal fokusere på for at forbedre trivslen, og hvad I konkret kan gøre for at skabe de ønskede forandringer.

  2. Sørg for et klar formål med undersøgelsen og kommuniker det
    Før I sætter gang i en undersøgelse, bør I sikre opbakning til undersøgelsen, også på øverste ledelsesniveau. På den måde sikrer I mandat til at bruge undersøgelsen til at skabe reelle forbedringer, hvor det er nødvendigt. En trivselsundersøgelse uden et klart formål kan i værste fald skabe frustrationer hos medarbejderne over at skulle deltage i undersøgelser, når de alligevel ikke oplever forandringer i organisationen.

  3. Klare rammer giver tillid til processen
    Når formålet med undersøgelsen er klart, er det også vigtigt, at I laver en proces, som sikrer, at medarbejderne får tillid til undersøgelsen. Blandt andet kan spørgsmål omkring anonymitet være vigtige at afklare, herunder hvem der har adgang til data fra undersøgelsen, på hvilke niveauer der afrapporteres mv. Som hovedregel bør alle, som deltager i en undersøgelse, have mulighed for at få adgang til undersøgelsens resultater, ligesom medarbejdere bør inddrages i arbejdet med at forstå resultaterne og prioritere indsatsområder på baggrund af undersøgelsen.

  4. Den efterfølgende proces skaber øget værdi
    Det kræver ressourcer og vilje at lave den gode opfølgning på en trivselsundersøgelse, men det er generelt i den efterfølgende proces, der kan skabes udvikling og værdi på baggrund af trivselsundersøgelsens resultater. Opfølgningen bør ligge umiddelbart i forlængelse af, at resultaterne foreligger. Det er dog ofte i opfølgningen, at processen kan blive sårbar og vanskelig. Derfor er det vigtigt at sætte tid af til og sikre gode rammer for den nødvendige dialog om resultaterne. Sammen kan I bedst prioritere de rigtige indsatsområder og finde frem til de handlinger, som vil have en positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at få yderligere viden om, hvordan du kan gribe trivselsundersøgelsen an næste gang, så hent CRECEAs step-by-step guide der hjælper dig til, at trivselsundersøgelsen bliver en god proces fra start til slut.

Hent 5 trins guiden her