Case: COOP
For arbejdsmiljøchefen giver CRECEAs kriseberedskab tryghed – også når han selv holder fri

For arbejdsmiljøchefen i COOP, Kenneth Kobbernagel Sønberg, er tryghed en ufravigelig nødvendighed i det daglige arbejde. Med ansvar for 900 butikker og ca. 38.000 medarbejdere, hvoraf mange er ungarbejdere, er det altafgørende at have et robust og pålideligt kriseberedskab. Det er her, CRECEA Krisekorps spiller en vital rolle som den uundværlige del af COOPs beredskabs-setup.
"Vi bruger CRECEAs akutte beredskab, og det er vi meget glade for. Alle i organisationen er positive," siger Kenneth. Med CRECEA Krisekorps ved Kenneth, at der altid er professionel hjælp klar, hvis der skulle ske en ulykke eller en voldsepisode i en af butikkerne.
Den største værdi, CRECEA Krisekorps bringer til COOP, er den tryghed, det skaber. "Det giver noget tryghed. Det er et beredskab. Det skal bare fungere. Altså hvis der er en episode ude i en butik en lørdag, og jeg måske lige tilfældigvis ser den på min telefon, selvom jeg undgår at tjekke mails, når jeg har fri, så kan jeg se, hvad der er sket, og at CRECEA er tilkaldt. Så giver det en tryghed", siger Kenneth. Han behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt der skal tilkaldes en psykolog, da han ved, at CRECEA allerede har taget hånd om situationen.
Kenneth pointerer også, hvor vigtigt det er, at der altid er en klar procedure for, hvordan man skal agere ved krisesituationer. "Hvis der sker en voldsom episode, er det ikke et spørgsmål om, der skal være psykologhjælp, det skal der være. Og så er det jo fedt, at man med ro i stemmen kan sige, at I skal bare ringe til det nummer, og så skal der nok komme en psykolog."
Hvis COOP ikke havde denne ordning, ville det skabe usikkerhed og ustabilitet, noget Kenneth slet ikke vil tænke på som en mulighed.
Med CRECEA Krisekorps som en fast støtte, kan Kenneth Kobbernagel Sønberg og hans team i COOP fortsætte deres arbejde med at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle medarbejdere, også når de selv holder fri.