
Keynote: Niels Højbjerg
Relationel Velfærd og ledelse
I Aarhus Kommune er der over de seneste 10 år skabt politisk konsensus om at Relationel Velfærd er en vigtig strategisk ledestjerne i den kommunale udvikling. At nå dertil, at politisk enighed danner rammen om den strategiske retning kræver ledelse.
Hovedtemaet for ledelsesrådgiver Niels Højbergs oplæg vil være en drøftelse af, hvor svært det er at bryde gennem ”glasloftet” med relationel velfærd i forhold til budgetter og organisation, hvis ikke topledelse og det politiske niveau er med på rejsen.
Niels Højberg perspektiverer sine egne erfaringer som stadsdirektør i Aarhus i netop den periode, hvor grundlaget blev skabt og sætter det ind i konteksten af en større ledelsesdagsorden og forskning om fremtidens velfærd.