Gå til medarbejdere

Mads Christoffersen

Arbejds- og organisationspsykolog, aut.

Mads Christoffersen er arbejds- og organisationspsykolog og har specialiseret sig indenfor arbejdet med organisationskultur, bæredygtige organisationer og at skabe attraktive arbejdspladser.  

Mads’ spidskompetencer ligger indenfor proceskonsultation og rådgivning om samarbejdsdynamikker og kulturforandringer. Han har siden 2020 arbejdet som arbejds- og organisationspsykolog og har derigennem fået bred erfaring i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling, både på organisatorisk- og lederniveau samt ved direkte samarbejde med medarbejdere og grupper. 

Hans arbejde har inkluderet interviewundersøgelser, medarbejderinddragelse og undervisning inden for psykisk arbejdsmiljø samt undervisning og facilitering af gruppeprocesser. Mads har desuden stor erfaring med håndtering af og forebyggelse af mistrivsel på arbejdspladsen, med forståelse for hvad der kan forbedres og implementeres i den konkrete organisations kontekst. 

Mads arbejder både med private virksomheder og offentlige institutioner. Han rådgiver om bl.a. psykologisk tryghed, effektiv feedback, konflikthåndtering, stressforebyggelse samt forbedring af lederes arbejdsmiljø. Desuden underviser Mads i psykisk arbejdsmiljø på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 

Mads blev uddannet Cand.psych. i 2016 og autoriseret i 2019. Han har specialiseret sig yderligere med en specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi og er certificeret i NEO PI-R. Hans erfaring omfatter også terapeutisk arbejde med enkeltpersoner og grupper, hvilket inkluderer hjælp til medarbejdere med at overkomme stress og vende tilbage på arbejdspladsen.