Løsningsfokuseret ergonomi

Sådan slår god ergonomi rødder i praksis. Kursus på to dage

Implementering af gode, varige, ergonomiske løsninger

På dette 2 dages kursus lærer du, hvordan man skaber varige forandringer, der forebygger muskel-skeletbesvær og mindsker sygefravær og nedslidning.

Metoden til forandring er en kombination af viden om ergonomi og løsningsfokuserede teknikker, hvor instruktioner vendes til nysgerrige spørgsmål og oplæg til eftertanke. Kurset vil være relateret til deltagernes daglige arbejdsgange, så de er i stand til at anvende viden i praksis og dermed forbedre arbejdsmiljøet på deres egen arbejdsplads.

På kurset får du

  • Den nyeste viden om ergonomisk korrekte praksisser, så du står skarpt, fagligt opdateret og med argumenterne i orden.
    Desuden lærer du, hvordan du går fra teori til praksis, når du formidler ergonomi – så dine kollegaer ikke bare lytter, men faktisk ændrer adfærd
  • Viden om, hvad du konkret skal kigge efter, når du vurderer ergonomien på arbejdspladsen – og hvordan du nemt spotter det, andre overser
  • Træning i hvordan du vender problemsnak til løsninger og dermed modstand til samarbejde. Træningen, der gør dig i stand til at vende enhver “det har vi prøvet før”-sætning til ægte samarbejde og løsningsfokus
  • Viden om hvordan ergonomi vurderes og risikovurderes, og hvordan du bruger den til at forebygge både småskavanker og alvorlige arbejdsskader
  • Metoderne, der styrker det langsigtede, forebyggende ergonomiske arbejde – også når fokus og ressourcer skifter i organisationen

Kursets opbygning

Kurset varer to dage. Vær forberedt på at man inden kursets start modtager en mindre hjemmeopgave, man skal afprøve på sin arbejdsplads. Problemstillingen og erfaringerne bliver anvendt som læring på kurset. 

Dag 1 består af en kombination af undervisning i ovenstående emner og praktiske opgaver og øvelser, mens der på dag 2 lægges vægt på erfaringsudveksling. De udfordringer deltagerne har oplevet i forbindelse med deres hjemmeopgave bruges som cases til at finde gode løsninger.

Hvem er uddannelsen målrettet?

Kurset er udviklet til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der ønsker nye værktøjer til at opnå bedre implementering af ergonomisk korrekte løsninger. 

Din investering

Din investering i at tilegne dig effektive og løsningsorienterede færdigheder, der øger din gennemslagskraft og evner til at implementere varige ergonomiske forandringer i arbejdsmiljøet er kr. 5.495 ekskl. moms. 

Du får:

  • 2 dages undervisning
  • Sparring
  • Forplejning og materialer

 

Uddannelsen er for dig der:

  • Vil øge din gennemslagskraft med samtaler som værktøj
  • vil bidrage til bedre arbejdsmiljøindsatser gennem professionelle samtaler
  • fx er arbejdsmiljøprofessionel, arbejdsmiljørepræsentant eller leder