apv_960
APV spørgsmål i forbindelse med COVID-19

Supplerende APV spørgsmål 

COVID-19 situationen vil for langt de fleste virksomheder betyde, at APVen skal revideres. Ændringer i arbejdet kan fx være indførelse af hjemmearbejde, ændrede arbejdsrutiner, opsigelser eller skærpede hygiejnekrav.

Revisionen kan foretages af arbejdsmiljøorganisationen ved, at der foretages konkrete risikovurderinger af de ændrede arbejdsmiljøforhold, hvorefter der igangsættes korrigerende og forebyggende handlinger. Virksomhedens APV-handlingsplan skal løbende opdateres.

Nedenfor finder du en række spørgsmål, som måske kan give dig inspiration til, hvad du skal spørge medarbejderne om.

Spørgsmål til hjemmearbejde

  • Har du tilfredsstillende mulighed for at variere din arbejdsstilling?
    (altså bevæge dig og skifte arbejdsstilling)
  • Passer dine arbejdsredskaber (mus, tastatur, skærm) til det arbejde, du udfører?
  • Kan dit arbejdsbord og -stol indstilles så det passer til dig og dine arbejdsopgaver?
  • Oplever du i forbindelse med hjemmearbejdet tilstrækkelig kontakt med nærmeste leder?
  • Oplever du i forbindelse med hjemmearbejdet tilstrækkelig kontakt med dine kolleger?

Hvis du stiller spørgsmålene i et spørgeskema, kan de besvares med ja/nej.

 

Spørgsmål til hygiejne

  • Er der tydelige retningslinjer for god hygiejne adfærd?
    (fx bliv hjemme ved sygdom, host i ærme, undgå fysisk kontakt med andre, hold afstand)
  • Er arbejdspladsen indrettet, så det er muligt at holde den nødvendige afstand til andre?
  • Er der nem adgang til håndsprit og/eller håndvask?
  • Er der et fornuftigt niveau for rengøring i relation til fælles kontaktpunkter? (fx håndtag, gelænder, printer, kantine, mødelokaler, toiletter etc.)

Hvis du stiller spørgsmålene i et spørgeskema, kan de besvares med ja/nej.

Kontakt CRECEA

Spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål til APV eller noget andet så kontakt CRECEA.