Gode kollegaer er vigtige for vores trivsel

Gad du være din egen kollega?

high five, glæde, samarbejde_960

Når man spørger folk om, hvorfor de er glade for at gå på arbejde, vil de fleste af os blandt top 3 placere vores gode kolleger. Kolleger er meget vigtige for vores trivsel og vores psykiske arbejdsmiljø, og derfor er det også et rigtig godt sted at starte, hvis man vil forbedre sin trivsel.

Alle kan bidrage, og man kan lige så godt starte med at spørge sig selv: Gad jeg være min egen kollega?

 

Her er 3 korte spørgsmål, som kan sige noget om, hvor godt du spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø:

1. Møder jeg til tiden til aftaler?
2. Taler jeg om andre sådan, så det ville være af det gode, hvis de lyttede med?
3. Er jeg god til at være opmærksom på andre og byde ind med tjenester?

 Start allerede i dag med at forbedre bare én af indsatserne. Du kan minde dig selv om at ”give den en skalle” ved fx at sætte en elastik om håndleddet, - tegne en prik på hånden, lave en alarm på din tlf. og sætte en seddel på din dør eller din PC.

God fornøjelse og godt kollegaskab