Sluk for konflikten

Med en simpel og konkret model

konflikt, tovtrækning, uenig_960

CRECEAs arbejds- og organisationspsykologer har indgående erfaring med at rådgive om, hvordan man håndterer mobning og konflikter på arbejdspladser. De har i mange år beskæftiget sig med at løse konflikter og rådgive virksomheder om, hvordan de håndterer konflikter, der er gået så meget i hårdknude, at de også indeholder mobning.

Når de skal komme med ét eneste godt råd om konflikter, så er det:
Igonrer aldrig en mulig konflikt. Løs den. Uløste konflikter tager alt for meget energi – både for medarbejdere og ledere”.

 

Her får du en rigtig god model til at løse konflikter, inden de bliver til svære konflikter. Den hedder LEAP modellen, fordi den handler om at Lytte, at udvise Empati, at Acceptere og at Præsentere alternativer.

LYT
Hør efter, hvad personen siger, og vær sikker på, at du har forstået personen rigtigt.

EMPATI
Vis forståelse for personens sag – og sig evt. ” jeg kan godt forstå, at du er utilfreds med….”

ACCEPTER
Giv udtryk for, at du accepterer personens oplevelse og beklag det skete – og sig evt.  ”Jeg beklager, at du har oplevet, at ….”

PRÆSENTER
Præsenter nye alternativer. Og sig evt. ”Vil det hjælpe, hvis vi i stedet gør sådan her?”

Husk, at hvis du har brug for at tænke dig om eller undersøge alternativer først, så tag en ”Time-out”. Det gør du ved at sige ”Jeg skal lige undersøge, hvordan vi kan løse den her – jeg vender tilbage om lidt”. Så vinder du en pause, hvor du har mulighed for at tænke dig godt om.