Workshop: SUS - Socialt Udviklingscenter

Relationel Velfærd som tilgang i investeringscase for og med unge på sygedagpenge i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har efterhånden flere indsatser på beskæftigelsesområdet, hvor relationel velfærd er den grundlæggende tilgang i arbejdet med borgere udenfor arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. den prisbelønnede indsats 'Vindmøllen - Energi til hinanden'.

I denne workshop vil vi dykke ned i en investeringsindsats for unge på sygedagpenge og fortælle om, hvordan tilgangen har forandret medarbejdernes praksis i at balancere mellem relationer og myndighed, og samtidigt virker indsatsen til at have en positiv påvirkning på de unges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

En leder og fire medarbejdere fik i 2024 opgaven at afprøve en ny indsats, hvor målet er, at de unge sygemeldte støttes tilbage i arbejde eller uddannelse gennem en mere fleksibel, håndholdt og valgfri indsats, end den vanlige sygedagpengeopfølgning. Tilgangen i indsatsen baseres på, at den der har behov for støtte, selv definerer og vælger, hvilke tiltag, der skal sættes i gang og hvornår. Sygedagpengeloven er fortsat gældende og danner den ydre lovgivningsmæssige ramme for projektet, men med tilgangen Relationel Velfærd bliver indholdet af støtten en anden.

Kom og hør, hvordan de har grebet opgaven an, og hvordan relationel velfærd er integreret i deres arbejde med de unge, og hvilke resultater det har skabt ind til videre. SUS - Socialt Udviklingscenter vil sammen med sektionsleder Rikke Elmstrøm og medarbejder Lasse Gudsø give jer et indblik i casen og facilitere efterfølgende drøftelser

Oplægsholdere
Malene Steiniche Kjær, Chefkonsulent, SUS socialt Udviklingscenter
Rikke Elmstrø, sektionsleder, Esbjerg Kommune
Lasse Gudsø, Esbjerg Kommune 

Den dag skal jeg med på. Book min plads