På denne side forsøger vi at besvare nogle af de spørgsmål, vi oftest møder, når vi rådgiver virksomheder om APV.

 

🔍Hvad er en APV?

En APV er en lovpligtig proces, hvor virksomheden vurderer arbejdsmiljøet for at identificere og håndtere risici.

Arbejdsmiljøet skal vurderes ud fra følgende faktorer: fysiske, ergonomiske, biologiske, kemiske, psykiske forhold, ulykkesrisici samt sygefravær. 

🧭APV - Hvornår og hvor ofte?

Hovedreglen er, at alle virksomheder i EU skal gennemføre en APV minimum hvert 3. år. Desuden skitserer reglerne om APV, at APV’en skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, eller i den måde arbejdet udføres.

Revisionen kan foretages af arbejdsmiljøorganisationen ved, at der foretages konkrete risikovurderinger af de ændrede arbejdsmiljøforhold, hvorefter der igangsættes korrigerende og forebyggende handlinger. Virksomhedens APV-handlingsplan skal løbende opdateres.

Formålet med en APV er at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte. APVen er arbejdsmiljøorganisationens redskab til at igangsætte og gennemføre en systematisk og forebyggende arbejdsmiljøindsats.
En god APV giver virksomheden et overblik over de eksisterende arbejdsmiljøforhold og dermed et godt grundlag for at prioritere den fremtidige arbejdsmiljøindsats.


📚APV regler

Der er en række krav til APV'en:
  • APV-processen består normalt af fire faser, som uddybes længere nede på siden
  • Der er frihed til at vælge de metoder og redskaber, som man vurderer, vil virke bedst
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen
  • På baggrund af en afdækning af arbejdsmiljøforholdene skal virksomhedens arbejdsmiljøproblemer risikovurderes 
  • APVens handleplan skal være skriftlig og tilgængelig, så både ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet kan læse den

Er I i tvivl om, hvordan man laver en APV?

Læs CRECEAs guide til APV

📋Hvad skal APVen indeholde?

APVen indeholder 4 elementer:

Element 1: Afdækning og risikovurdering
Der er metodefrihed til, hvordan man afdækker. Det skal dog sikres, at man når omkring alle arbejdsmiljøparametre i virksomheden. Der kan derfor i nogle virksomheder være behov for at kombinere forskellige kortlægningsmetoder. Det kan fx være følgende 4 hovedmetoder:

  1. Kortlægning via dialog
  2. Kortlægning via spørgeskemaer
  3. Kortlægning som en rundering eller screening

Risikovurderingen skal udføres på baggrund af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Ved risikovurderingen kan man tage fat i alvorligheden af arbejdsmiljøproblemet, og i hvilket omfang problemet findes i virksomheden.

Element 2: inddragelse af sygefravær
Virksomheden skal forholde sig til, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som påvirker sygefraværet. 

Mange virksomheder har sygefravær som et fast punkt på dagsordenen i AMO, evt. suppleret med et eller flere spørgsmål i APV-kortlægningen. 

Element 3: en skriftlig handlingsplan
Virksomheden skal lave en handlingsplan med de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart. Handleplanen skal indeholde disse elementer:

  • En beskrivelse af problemets art
  • Alvor
  • Omfang
  • Årsag
  • Oplysninger om hvornår og hvordan problemet skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne

Element 4: Gennemførsel og opfølgning på handleplan - Få et eksempel på handplan
Virksomheden skal gennemføre punkterne på handlingsplanen samt lave en opfølgning på, om handlingerne har haft den ønskede effekt på problemstillingen.

CRECEA har udarbejdet et udkast til et handleplansskema, som indeholder alle de punkter, man bør forholde sig til i APV-processen. Du kan hente det her nedenfor. Du finder også to eksempler på et udfyldt skema.

Hent eksempel på APV handleplansskema her

🧩APVen som rygrad og rettesnor

APVen kan være en løbende proces, hvor såvel ledelse som ansatte samarbejder aktivt om at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det sker ved, at man kontinuerligt ajourfører og reviderer virksomhedens arbejdspladsvurdering.
På den måde bliver arbejdspladsvurderingen virksomhedens rygrad og rettesnor i arbejdsmiljøarbejdet.

CRECEA har udarbejdet en guide, hvori du kan læse, hvordan du arbejdet kontinuerligt med APVen.  

Læs CRECEAs guide til den kontinuerlige APV

De mest stillede spørgsmål om APV

 

Hvad er APV?

En APV er en lovpligtig proces, hvor virksomheden vurderer arbejdsmiljøet for at identificere og håndtere risici.

Hvad betyder APV?

APV er en forkortelse for ArbejdsPladsVurdering

Hvor ofte skal man lave en APV?

Hovedreglen er, at alle virksomheder i EU skal gennemføre en ArbejdsPladsVurdering (APV) minimum hvert 3. år. Desuden skitserer reglerne om arbejdspladsvurderingen (APV), at APV’en skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, eller i den måde arbejdet udføres.

Hvordan laver man en APV?

Der er frihed til at vælge de metoder og redskaber, som man vurderer, vil virke bedst til at udarbejde APV'en. Dog er der krav om at ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen, og derudover skal APVens handleplan være skriftlig og tilgængelig, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den.

Hvordan kommer man i gang med at lave en APV?

Kom godt i gang med APV'en ved at læse CRECEAs guide til APV, som du finder links til her på siden. Du er også meget velkommen til at kontakte CRECEA alle hverdage på +45 70 10 86 00 eller crecea@crecea.dk, så hjælper vi dig med at finde en af vores konsulenter, der kan hjælpe jer.

Hvem skal lave en APV?

Det er arbejdsmiljøorganisationens opgave at gennemføre en APV. Medarbejdere og ledere skal samarbejde om denne opgave

Del

Kontakt dine eksperter i APV her

Kontakt

Jens Kjær Jensen

Arbejdsmiljøkonsulent, Miljøtekniker

Kontakt

Simon Bach Nielsen

Sociolog

Kontakt

Karen Boeskov

Arbejdsmiljøkonsulent, Ergoterapeut

Kontakt

Michael Bendix Hansen

Arbejdsmiljøkonsulent, Ingeniør

Sådan arbejder vi

CRECEA rådgiver dig til lige nøjagtigt den løsning, du har brug for.

For CRECEA er det vigtigt, at vi leverer den rådgivning, som du og din organisation har brug for. Derfor vil vi i CRECEA bruge nogle kræfter på at afklare en opgaves indhold, inden vi går i gang

Læs mere