Arbejdsmiljøuddannelsen - online
Rabat i juli og august på arbejdsmiljøuddannelsen
CRECEA afholder to online arbejdsmiljøuddannelser og tre arbejdsmiljøuddannelser med fysisk tilstedeværelse i hhv. uge 27 og 32 til reduceret pris.
Sommerprisen er 4.000 kr., mens normalprisen er 5.295.
Vælg det kursus, hvor der står (sommer) i listen til højre. Så booker du en plads til 4.000 kr.
Online arbejdsmiljøuddannelse med CRECEA er en fleksibel og praksisnær oplevelse med høj faglighed, personlig sparring og mulighed for at lære i dit eget tempo.
Uddannelsen er målrettet arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og arbejdsledere - medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO).
🧭 Hvordan forløber den online arbejdsmiljøuddannelse?
Den online arbejdsmiljøuddannelse forløber over tre dele:
📍Del et: Introduktion til kursusforløbet - sker på et fysisk møde
- Mød op til 4 timers fysisk introduktion i Aarhus, Odense eller Søborg
- Få en introduktion til arbejdsmiljø og arbejdsmiljølovens formål
- Lav din egen uddannelsesplan og få info om hjemmeopgaven
- Underviseren introducerer dig til læringssystemet, mens I tager første modul sammen og dermed sikrer, at I kan logge ind og tilgå materialet uden problemer
- Husk at medbringe computer eller andet device
⏳ Del to: Gennemførelse af den online arbejdsmiljøuddannelse
- Du har 7 uger til at gennemføre uddannelsen i dit eget tempo, og når det passer dig
- Du arbejder med 10 moduler – ét af dem er den obligatoriske hjemmeopgave
- Du kan gense materialet, når det passer dig
- Der er mulighed for sparring via to frivillige Teams-møder
- Personlig feedback på din hjemmeopgave
🎓 Del 3: Færdiggørelse af uddannelsen og diplom
Du får diplom, når du har:
-
Deltaget i opstartsmødet
-
Gennemført alle moduler og tests
-
Bestået hjemmeopgaven
Diplomet sendes til dig – og du er nu uddannet medlem af AMO.
🧑💻Tekniske krav
Det kræver ikke særlige IT kompetencer at gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos CRECEA, idet uddannelsen er bygget op omkring videoer, små interaktive læringselementer og quizzer, som alle kan tilgå.
Med arbejdsmiljøuddannelsen som e-læring får du:
- 4 timers tilstedeværelse hvor du får introduktion til uddannelsen, og hvordan du kommer i gang
- 10 moduler online læring i dit eget tempo
- Obligatorisk opgave som udarbejdes og afleveres undervejs - når det passer dig
- Mulighed for sparring på dit læringsforløb og de spørgsmål du er stødt på undervejs med din underviser
- Læringsforløbet afsluttes indenfor 7 uger
- Digitalt kursusbevis udstedes ved endt læringsforløb
Undervisningen formidles som video og animationer, mens quizzer og tests sikrer din læring undervejs.
Onlineuddannelsen passede perfekt ind i en travl hverdag med job og børn
Tommy Hjorth Hansen er arbejdsmiljørepræsentant og workshopmanager hos Bucher Municipal i Silkeborg. Han har gennemført CRECEAs online arbejdsmiljøuddannelse.
"Det er en øjenåbner for os, der ikke har haft noget at gøre med arbejdsmiljø før. Der er så mange guldkorn i materialet, at det burde være obligatorisk for alle fx hvert femte år, eller når man skifter arbejde," siger han.
Med bolig og arbejde i Silkeborg og tre børn, der skal afleveres tre forskellige steder, var Tommy Hjorth Hansen glad for muligheden for at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen online. Han sparede transporttiden og brugte fleksibiliteten til at løse opgaver, når der opstod et hul i arbejdsdagen. Han synes, at onlinematerialet fungerer godt og er nemt at gå til.
Hvad får din organisation ud af at vælge arbejdsmiljøuddannelsen online?
Efter endt uddannelse er det muligt at gense modulerne. Det betyder, at har du et konkret spørgsmål eller udfordring du skal løse, så kan du gense præcis det modul, du har brug for, ligesom du kan printe en tjekliste, der hjælper dig videre i dit arbejdsmiljøarbejde.
Fordel nr. 2: Øget fleksibilitetMange ansatte har svært ved at afsætte tid til at deltage i en 3-dages uddannelse med tilstedeværelse på grund af arbejdsforpligtelser. Den online uddannelse giver dem mulighed for at kombinere arbejde og uddannelse mere smidigt, da det er muligt at gennemføre uddannelsen i dit eget tempo. Det er undervisning, når du har tid, og hvor du har tid. Det kræver blot en internetadgang.
Fordel nr. 3: Bedre organisering af arbejdstiden
Dette gælder særligt for medarbejdere, der arbejder på skift eller om natten.
Med den online arbejdsmiljøuddannelse kan medarbejderne tilpasse deres uddannelsesplan til deres skiftende arbejdstider. De behøver derfor ikke undvære medarbejderne i unødig lang tid. Den online arbejdsmiljøuddannelse får vagtplaner til bedre at gå op.
I løbet af de 10 moduler vil du blive undervist i:
- Hvad dækker begrebet arbejdsmiljø, herunder regler og lovgivning
- Arbejdsmiljøorganisationens opbygning, opgaver og samarbejdspartnere
- Metoder til forebyggelse: Arbejdsmiljøgennemgange, safety-walks, registrering af nærved-ulykker, risikovurdering, oplæring og instruktion
- Arbejdspladsvurdering (APV): Krav, metodevalg, APVen som hjørnesten i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde
- Analyse af arbejdsulykker
- Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- Det langsigtede arbejdsmiljøarbejde – politikker og strategi
- Psykisk arbejdsmiljø
CRECEAs online arbejdsmiljøuddannelse er et samarbejde med Gyldendal e-Learning
CRECEA og Gyldendal e-Learning har i samarbejde udviklet arbejdsmiljøuddannelsen online. Det er en uddannelse af højeste kvalitet, der er blevet til med viden fra nogle af Danmarks dygtigste arbejdsmiljøspecialister og professionelle læringsdesignere.
Digitalisering af arbejdsmiljøviden er en unik mulighed for at få arbejdsmiljøviden helt ind på de konkrete arbejdspladser, præcis der den skal i brug.
Det er muligheden for at gense en video med viden, der løser et konkret arbejdsmiljøproblem, eller få præciseret et spørgsmål om arbejdsmiljø, lige når man er i tvivl. Og det er muligheden for at have viden om arbejdsmiljø lige ved hånden på din mobil eller computer.
💰 Hvad er prisen på uddannelsen?
Prisen for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse online er kr. 5.295 ekskl. moms.
📅 Hvornår afholdes uddannelsen?
CRECEA afholder løbende den online arbejdsmiljøuddannelse som en åben uddannelse. Her kan du booke en plads som på enhver anden uddannelse.
Det er lovbestemt, at uddannelsen starter med et fysisk opstartsmøde af 4 timers varighed, hvor en underviser sætter dig ind i uddannelsen.
Når du booker en plads på den online uddannelse, vil der derfor af tilmeldingen fremgå et bynavn. Dette angiver, hvor opstartsmødet finder sted.
Hvis et hold er fyldt op, er det muligt at skrive sig på venteliste. Det kan være en god idé, da vi nogle gange får et afbud. Du skal dog være klar over, at det så kan være med kort varsel.
Opstartsmøderne bliver afholdt i Aarhus, København og Odense.
Uddannelsen er for dig, hvis du kan svare ja til et af nedenstående:
- Du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant
- Du er leder og medlem af arbejdsmiljøorganisationen
- Du har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen (§9) før den 1. april 1991, og er i eller nu bliver valgt til en arbejdmiljøgruppe
De oftest stillede spørgsmål
Nedenfor kan du få svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet.
Hvor lang tid har jeg til at gennemføre uddannelsen?
Du skal have gennemført uddannelsen indenfor 7 uger fra opstartsmødet
Hvad er fristen for at tage arbejdsuddannelsen, efter man er valgt som arbejdsmiljørepræsentant?
Svar: Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter tiltrædelsen som medlem af arbejdsmiljøorganisationen
Er CRECEA godkendt til at undervise på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?
Svar: Ja, hvert 3. år bliver CRECEA re-godkendt som underviser af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Er der mulighed for at søge om VEU-godtgørelse?
Svar: Nej, det er der ikke
Skal jeg forberede noget?
Svar: Du skal ikke forberede noget, inden du møder til 1. uddannelsesdag. Du bliver stillet en hjemmeopgave i løbet af de første 2 kursudage, og den skal du forberede til den sidste kursusdag. Du skal afsætte 2-3 timer til at løse opgaven.
Udsteder I et erstatningsbevis, hvis mit kursusbevis bliver væk?
Ja, hvis du har været på kursus inden for de sidste 5 år. Dog koster det et gebyr på 250 kr ekskl moms.
Er arbejdsmiljørepræsentant og sikkerhedsrepræsentant det samme?
Svar: Ja, det er det.
Kan jeg deltage, hvis jeg er ordblind?
Ja, det kan du. Det kan være en god idé at give os besked, hvis underviseren skal tage særlige hensyn.
Praktiske informationer
- 14 dage inden kursusstart modtager du mail med yderligere informationer om kurset
- Alle deltagere, der gennemfører uddannelsen får et elektronisk kursusbevis
- Her kan du se uddannelsesplanen
- Regler for afbestilling
Er du mere til undervisning med tilstedeværelse?
Det er også muligt.
Her finder du din næste arbejdsmiljøuddannelse med tilstedeværelse