En trivselsundersøgelse skal give et billede af trivslen blandt medarbejdere og ledere – og undersøgelsen kan være et vigtigt første skridt i det forebyggende arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Trivselsundersøgelsen afdækker alle de områder, der er vigtige for at sikre trivslen og det gode psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Der kan anvendes forskellige metoder til at afdække trivslen og det psykiske arbejdsmiljø: Fx dialogmetoder, interviews i grupper/individuelt eller spørgeskema. Valget af metode kan afhænge af flere forhold, fx arbejdspladsens størrelse, jeres kultur, de ressourcer I har til at gennemføre og følge op på undersøgelsen og jeres ønsker til processen.

Når CRECEA hjælper vores kunder med at lave trivselsundersøgelse ved brug af spørgeskema anvender vi forskningsmæssigt validerede spørgeskemaer udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Blandt andet ’Dansk Psykosocialt Spørgeskema’ (DPQ), som blev lanceret i 2017. Vi kalder det CRECEA Trivselsundersøgelse. Spørgsmålene i DPQ belyser 30 forskellige temaer, der fordeler sig på fem overordnede dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø:

1. Arbejdets indhold og organisering
2. Krav i arbejdet
3. Ledelse, samarbejde og forandringer på arbejdspladsen
4. Konflikter på arbejdspladsen
5. Trivsel i arbejdet

Resultatet af undersøgelsen kan benchmarkes mod tal fra en gruppe danske lønmodtagere – på tværs af forskellige brancher – som er indsamlet af NFA.

Vigtige overvejelser før I går i gang
For at I får mest muligt ud af jeres trivselsundersøgelse, er det vigtigt at tænke hele processen grundigt igennem. Hvis undersøgelsens rammer ikke er klare, eller hvis den bliver foretaget uden et klart formål, kan resultaterne ende med at være ubrugelige.

Her er 4 gode råd fra CRECEAs konsulenter, der sikrer en bedre trivselsundersøgelse:

1. Trivselsundersøgelser som strategisk redskab
Trivselsmålinger giver ikke automatisk god trivsel på arbejdspladsen eller bedre bundlinje. Men hvis arbejdspladsen gør sig klart, hvad formålet med undersøgelsen er og anvender den rigtigt, kan en trivselsundersøgelse være et godt strategisk redskab til at skabe både forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø og i arbejdet med virksomhedens kerneopgave.

2. Uden klart formål er trivselsmålingen i bedste fald spild af tid
Alt for mange organisationer ser trivselsundersøgelser som noget man ’bør have’. I værste fald skaber det konflikter på arbejdspladsen, hvor medarbejdere bliver frustrerede over at skulle deltage i undersøgelser, når de alligevel ikke oplever forandringer i organisationen. Før I sætter gang i en undersøgelse, bør I sikre opbakning til undersøgelsen – også på øverste ledelsesniveau – så I har mandat til at bruge undersøgelsen til at skabe reelle forbedringer, hvor det er nødvendigt.

3. Klare rammer giver tillid
Når formålet med undersøgelsen er klart, så er det også vigtigt, at I laver en proces, som sikrer, at medarbejderne får tillid til undersøgelsen. Blandt andet kan spørgsmål omkring anonymitet være vigtige at afklare, herunder hvem der har adgang til data fra undersøgelsen, på hvilke niveauer der afrapporteres mv. Som hovedregel bør alle, som deltager i en undersøgelse, have mulighed for at få adgang til undersøgelsens resultater, ligesom medarbejdere bør inddrages i arbejdet med at forstå resultaterne og prioritere indsatsområder på baggrund af undersøgelsen.

4. Trivselsundersøgelsen dør uden god opfølgning
Det kræver ressourcer og vilje at lave den gode opfølgning på en trivselsundersøgelse, og det skal både ledelse og medarbejdere være indstillet på. Opfølgningen bør ligge umiddelbart i forlængelse af, at resultaterne foreligger. Det er dog ofte i opfølgningen, at processen kan blive sårbar og vanskelig. Det er vigtigt at sætte tid af til – og sikre gode rammer for – den nødvendige dialog om resultaterne, så I sammen kan prioritere de rigtige indsatsområder og finde frem til de handlinger, som vil have en positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø.

FAKTA OM SKEMAET:

  • Det blev lanceret i 2017
  • Det findes i 2 udgaver: et forskningsskema og et arbejdspladsskema. CRECEA anvender i CRECEA Trivselsundersøgelse arbejdspladsskemaet, som forsøger at indfange de mest relevante aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø
  • I udviklingen er de enkelte spørgsmål og skalatemaer blevet grundigt analyseret, og forskerne har fundet, at de alle har betydning for arbejdstageres helbred og trivsel i arbejdet på tværs af en bred kreds af jobgrupper
  • Det er testet blandt 4.340 arbejdstagere i Danmark, der fordeler sig på 14 jobgrupper
Nu ved vi, hvor vi skal sætte ind, og vi ved, hvor vi skal dedikere vores fokus

Kristian Kaas, HR Partner Danmark – Medtronic A/S

Sådan arbejder vi

CRECEA rådgiver dig til lige nøjagtigt den løsning, du har brug for.

For CRECEA er det vigtigt, at vi leverer den rådgivning, som du og din organisation har brug for. Derfor vil vi i CRECEA bruge nogle kræfter på at afklare en opgaves indhold, inden vi går i gang.

Læs mere